UngK er en midtbykirke med fokus på kultur for Aarhus’ unge, som
inviteres indenfor i kirkerummet til alt fra koncerter til yoga.
”VI SKAL FACILITERE FÆL-
LESSKABER, OG KRISTNE SOM
IKKE-KRISTNE SKAL KUNNE
KOMME HER. DET ER DET VIG-
TIGE, DET ER VORES OPGAVE
SOM KIRKE HER.”
– Marie Petersen, præst i UngK
BAG FACADEN GEMMER
SIG EN KIRKE
Det begynder så småt at blæse op uden-
for, og selvom gæsterne har billig øl og
vin at varme sig på, er det tydeligt, at de
småfryser. Fra den kulørte baggård be-
væger vi os ind i et stort, hvidt rum med
borde og stole til alle gæsterne. Forrest i
rummet er scenen sat op, hvor aftenens
første kunstner Wolfroy sætter sig til rette.
Bagerst kan man finde øl og vin til 10
kroner i baren. Der er også et enkelt spil
bordfodbold. Heller ikke indenfor er der
meget, som tyder på, vi er i en kirke.
”Det er fedt, at de har bevaret vindu-
erne, så man husker, man er i en kirke.
Men vi havde faktisk en diskussion, om
det stadig er en kirke. Det her med vin og
øl er ikke noget, vi forbinder med kristen-
dom,” siger 28-årige Sara Møllgaard, der
har taget sin mand med til musik i UngK.
De er nygifte, og selvom de begge beteg-
ner sig selv som kulturkristne, var det et
kirkeligt bryllup.
Marie Petersen lægger vægt på, at
det ikke skal handle om druk, når der er
arrangementer i UngK. Derfor lukker og
slukker de til midnat. Men kirkerummet
fungerer også som sognegård, og ligesom
i alle andre sognegårde rundt om i landet
bliver der serveret øl, vin og vand, når der
er et arrangement.
Kirken blev opført i 1885 af en grundt-
vigiansk valgmenighed, og den har været
under flere renoveringer siden. Der er
blandt andet bygget en overetage med
kontorer, og derfor er der ingen stuk eller
loftmaling i kirkerummet. Men facaden
og vinduerne har fået lov at bestå.
UNGK SKAL FACILITERE
FÆLLESSKAB
Det eneste, der pynter i rummet, er
enkelte, ensomme vimpelranker og fire
plakater. På en af dem står ordet ’Fælles-
skab’ i lyserøde blokbogstave, og på en
anden står ordet ’Nysgerrighed’ i lyseblå
blokbogstaver. Det er ifølge Marie Peter-
sen to af nøgleordene for UngK.
”Vi skal facilitere fællesskaber, og krist-
ne som ikke-kristne skal kunne komme
her. Det er det vigtige, det er vores opgave
som kirke her. Vi serverer altid kaffe og
boller efter yoga for at fremme fællesska-
bet og diskussionerne,” siger hun.
Derfor er det også vigtigt for Marie
Petersen, at hun ikke er præst på samme
præmisser som i en sognekirke. Man
skal kunne komme i UngK uden at blive
forkyndt, og man skal ikke bede fader-
vor. Men er der noget, man har brug for
at snakke om, kan man altid komme til
Marie Petersen.
DET ER OKAY AT VÆRE SÅRBAR
På scenen træder aftenens anden musi-
ker op. Han hedder Jon Norman, er 22 år
og fra Aarhus. Han står alene på scenen
badet i et orange lys. Med sin kraftfulde
stemme fylder han rummet og lokker
gæsterne med ind i sit sangunivers. Marie
Petersen lægger vægt på, at man kan
være sårbar i UngK, og det er lige netop,
hvad Jon Norman er i sine sangtekster.
”Teksterne handler om at indse, at den
jeg har været de sidste par år, ikke har
været et fuldbyrdet menneske. Jeg har
været en ung dreng, som ikke rigtigt har
vidst, hvad han synes om verden. Nu er
jeg ved at genbygge min forståelse af,
hvordan verden ser ud,” siger han.
Den vante hvisken i krogene udebli-
ver, imens Jon Norman står på scenen.
De næsten 40 mennesker, der har taget
turen til UngK, sidder i stilhed og kigger
13