Aarhus Panorama // september // 2016 | Page 70

Selvom Clement Kjersgaard til daglig bor i København , betragter han stadigvæk sig selv som aarhusianer . Han boede i Aarhus fra 1982 til 1998 sideløbende med studieophold i Hong Kong og på Oxford University .

CLEMENT

OM at være familifar og arbejdshest
” JEG ER familiefar , så der er også en husholdning , der kører ved siden af mit arbejde . Stod det til mig selv , ville jeg hellere leve om natten . Jeg arbejder bedst fra klokken ti om aftenen til klokken fire om morgenen . Det hænger bare ikke sammen med at være familiefar . Det er derfor , jeg aldrig sover .”
” Jeg laver meget lidt , som jeg ikke har en professionel stolthed omkring . Intet af det , jeg laver , betragter jeg som betydningsløst . For så laver jeg det ikke .”
forberedt os på , at der ville blive svaret nej . Men hun sagde ja . I det øjeblik kasserer jeg hele den næste del af interviewet og masser af timeres arbejde . Så jeg er på glatis , når politikerne svarer på spørgsmålene . Det er meget svært at håndtere , for så går tiden pludselig stærkt ,” siger Clement Kjersgaard og fortsætter :
” I sådan en situation er ens professionalisme ikke afhængig af , hvor godt man følger sit manuskript , men hvor hurtigt man smider det ud ,” siger han og skuler ned på manuskriptet , der i dag ligger på den anden side af bordet her i DR ’ s mødelokale .
Mere end politik De fleste danskere identificerer sikkert Clement Kjersgaard med politik . Men det har aldrig været hans hensigt , at politik skulle blive en overskrift eller dominerende kasse i hans liv .
” Nu ved jeg meget om politik , fordi jeg har fulgt det intenst og researcher så meget , som jeg gør . Det er en professionel forudsætning for at lave det , jeg gør . Men jeg har aldrig ment , at politik er det eneste fascinerende i verden . Jeg har ikke en maskinrumskærlighed til politik . Jeg kan godt forstå fascinationen , men jeg har aldrig dyrket fankulturen omkring politik .”
Det er først som tv-vært , at Clement Kjersgaard helt systematisk begyndte at beskæftige sig med politik . Som ung rejste han ud i verden . Og erfaringerne fra sine udlandsophold har han bragt med videre ind i sit professionelle arbejdsliv . Fra Oxford University , hvor han læste en bachelor i filosofi , politik og økonomi . Her lærte han at arbejde hårdt . At arbejde alene . Og at arbejde hurtigt med meget nyt materiale . Men den største gevinst rent personligt fik han i en tidligere alder , da han valgte at drage til Hong Kong .
Fornemmelsen af frihed Under et elevrådsmøde i 1 . G blev Clement Kjersgaard introduceret til United World Colleges , da en kammerat flagrede med en brochure . Han havde aldrig hørt om de internationale gymnasier før , men noget sagde ham , at han skulle søge ind . Dagen inden hans 17-års fødselsdag fløj han fra Kastrup Lufthavn til Hong Kong . På en rejse ud i den spændende uvished .
” Det var de to bedste år i mit liv . Jeg oplevede , at jeg kunne forandre mit eget liv . Fuldt og helt fra den ene dag til den næste . Den vished åbner verden på en måde , der er svimlende . For det betyder , at der i din tilværelse ikke er noget , du ikke kan skifte ud . Og det er både en fantastisk og grufuld tanke . Der er intet i mit liv siden , der på en eller anden måde ikke har været farvet af de to år , og hvad jeg lærte om verden og om mig selv .”
Mødet med de mange vidt forskellige kulturer blev en øjenåbner for Clement Kjersgaard . En oplevelse , der tidligt i hans liv gav ham et nuanceret syn på verden , som han lige siden har bragt i spil .
” Jeg er god til at vurdere et argument uden at kigge på , hvem der har sagt det . Det lærte jeg i udlandet , fordi jeg var i en kontekst , hvor der ikke var noget hierarki eller flertal . Vi var i Hong Kong , og det var en international skole . Så hvem var majoriteten ? Hvem havde ret ?”
Inden opholdet på Li Po Chun-gymnasiet i Hong Kong havde Clement Kjersgaard kun en gang tidligere været i et engelsktalende land . Men som han selv siger , fik han hurtigt en familie på den anden side af jorden .
” Dine bedste venner om tre måneder kan være folk , du ikke har mødt endnu . Det kan være mennesker , du ikke kender – heller ikke kulturelt , nationalt eller religiøst . Som kommer fra lande , du aldrig har besøgt . Det kan blive de mennesker , der betyder mest for dig i dit liv . Det vigtigste , jeg kunne tage med mig videre , var fornemmelsen af frihed . Fornemmelsen af at spillet hele tiden er åbent .”
Med den vished er Clement Kjersgaard også fortrøstningsfuld over fremtiden . Hans ambition har aldrig været at passe ind i en bestemt kasse . Han vil fortsat stræbe efter at udvide spillebanen og sætte sig selv de sværeste opgaver , han kan komme på .
” Jeg laver meget lidt , som jeg ikke har en professionel stolthed omkring . Intet af det , jeg laver , betragter jeg som betydningsløst . For så laver jeg det ikke .”