”Vi kan både
svæve højt og
være nede på
bunden og samle
op. Det ser jeg
som en stor
styrke.”
Jørn Holbech — Direktør for
Det Grønlandske Hus
Efter sælen er blevet dræbt, anvendes
både kød, skind og knogler til forskellige
formål. Figurerne på billedet er lavet af
slebne sælknogler og bruges som legetøj.
Nationalklenodier går igen i Det Grønlandske Hus.
Her prydes vinduet af det grønlandske flag sammen
med en dukke iklædt landets nationaldragt.
Huset har flere funktioner, end man skulle
tro. Udover at hjælpe grønlandske unge
med deres uddannelse, påtager husets
medarbejdere sig også arbejdet som
socialrådgivere og kulturformidlere.
Naturskøn kunst leder tankerne hen på
Grønlands hav og fjelde.
fremtid, i form af husets vejledning af
unge, driftige studerende.
”Vi er en slags ambassade og prøver
at være det offentlige Grønland i
Danmark, men generelt har vi fire ben:
uddannelsesvejledningen, kollegiet, kulturinstitutionen og socialvejledningen,”
forklarer han.
Arbejdet mellem samfundsniveauerne
iklæder de travle lokaler en dynamik og
en diversitet, hvor skellet mellem høj og
lav svinder ind.
”Vi har jo at gøre med nogle mennesker, der befinder sig på slagsiden af
livet. Men så også de unge studerende,
der løfter samfundet og vender hjem
med en kandidatuddannelse,” siger Jørn
Holbech og tænker et øjeblik. ”Vi kan
både svæve højt og være nede på bunden og samle op. Det ser jeg som
en stor styrke.”
Med hundeslæde til
Langenæsbageren
En direktør for Det Grønlandske Hus i
Aarhus skal kunne ride stormen både i
større og mindre perspektiver. Det er en
person, der skal kunne overskue at lukke
et blafrende vindue på husets førstesal,
mens de politiske vinde blæser inde fra
Christiansborg.
”Det kan godt være, jeg er øverste
chef, men jeg skal også lidt være en far,
og ham der tjekker, om der står en gryde,
der ikke er vasket op i kollegiekøkkenet,”
griner Jørn Holbech, inden en medarbejder stikker hovedet ind på kontoret med
et anliggende.
Jørn Holbech har gennem de sidste
otte år virket som skoleinspektør i Angmagssalik på den grønlandske østkyst.
Oprindelig kommer han dog fra noget så
eksotisk som Kolding og har tilbragt 25 år
i Aarhus, inden isfjeldende og hundespanden trak fra nord. Naturen har altid kaldt
på ham. Så da han stod som færdiguddannet lærer, så Jørn Holbech sit snit til
at forfølge drømmene om de sneklædte
landskaber, indtil jobbet i Det Grønlandske Hus kaldte ham tilbage til Aarhus.
Men grønlandsk levevis er ikke noget,
man ryster ud af kamikkerne, bare fordi
man er tilbage på dansk grund. Sammen
med familien fulgte også førertæven fra
hundespanden i Grønland.
”Én hund har svært ved at trække, så
nu har jeg faktisk også fået en stor han
på to år. Så kunne jeg køre på hundeslæde efter morgenbrød her i vinters,” smiler
Jørn Holbech og medgiver, at seancen til
tider kan vække lidt opmærksomhed.
”Folk kigger da lidt, når jeg parkerer
slæden med pisk og rensdyrskind ude
foran Langenæsbageren i Holme. Men
det er jo faktisk en form for afvænning,
i forhold til min tid i Grønland, hvor jeg
havde et kuld på 14. Det er meget sjældent, at sneen i Danmark er til det, så de
trækker mig også på mit løbehjul med
store mountainbikehjul og skivebremser.
Ja okay, jeg er nok lidt småtosset,” griner
han afvæbnende.
Bevaring og globalisering
I 1953 blev Grønland et amt og gennemgik en gennemgribende modernisering,
der medførte en stor import af dansk arbejdskraft. Grønland var på vej til at blive
fordansket. I sidste ende medførte det
en modreaktion, hvor der i stedet blev
gjort en indsats for at bevare de oprindelige forhold.
”Der er en stærk nationalfølelse til stede. Men det er en balancegang mellem
at bevare sin grundidentitet og at lære
at skulle indgå i en globaliseret verden,”
forklarer Jørn Holbech og fortsætter:
”Da Grønland var en koloni forsøgte
man egentlig at bevare kulturen. Man
sejlede blandt andet grønlænderne ud til
sommerbopladser. I dag er der omkring
56.000 beboere i Grønland, hvoraf 6000
af dem udgøres af etniske danskere.
Der er også kommet en del thailændere,
faktisk. Så nu handler samtalen om, hvad
Grønland skal være i dag.”
Shopping af sociale ydelser
Om Huset
• Siden 1976 har Det Grønlandske Hus haft adresse på Dalgas Avenue, hvor der ydes rådgivning,
tolkebistand og hjælp til borgere med grønlandsk
tilknytning.
• Det Grønlandske Hus udgøres desuden af 20 kollegieværelser i villaens overetager, hvor
grønlandske studerende har mulighed for at
bo i deres første udrejsesår.
• Huset tilbyder kyndig studievejledning og formidler kontakt mellem uddannelsesinstitutioner,
efterskoler og højskoler. Formålet er at sørge for,
at de unge knytter stærke og trygge bånd under
deres ophold i Danmark.
• Foruden en specialbutik, der forhandler lokale
grønlandske produkter som fisk og is, arrangerer
Det Grønlandske Hus diverse begivenheder, med
alt fra koncerter til kaffemik. Er du nysgerrig,
kan du finde flere oplysninger på groenlandskehus.dk/aktiviteter
Det er vanskeligt at definere en grundæggende identitetsforskel mellem
grønlændere og danskere. Alligevel er
den tilstedeværende, særligt hos de ældre generationer, mener Jørn Holbech:
”Den kulturelle baggrund er anderledes. Familiesammenholdet spiller en
markant rolle, hvor vi i Danmark har
en længere tradition for et offentligt
system, der kan tage sig af alle, der
mangler hjælp. Grønlændere har ikke
nødvendigvis brug for at kunne tjekke
ind og shoppe i sociale ydelser hos Borgerservice. Bare det at gennemskue det
offentlige system kan være en gigantisk
udfordring, når man lander i lufthavnen
direkte fra Nuuk.”
Kulturforskellen ender med at ramme
hårdere, end det kunne synes. For på
trods af fremgang, uddannelse og statistikker, der peger i den rigtige retning,
så er fordommene om grønlænderen og
guldøllen stadig gældende. Det Grønlandske Hus har med sit Kammak-projekt
mulighed for at lave opsøgende arbejde
og sikre, at væresteder og varmestuer tager hånd om dem, der rammes hårdest.
Socialvejledningen i huset tilbyder rådgivning og tolkningshjælp ved offentlige
anliggender.
59