Aarhus Panorama // september // 2016 | Page 34

måske tydeligst frem i bevidstheden. Clement Kjersgaard er både kendt, elsket og hadet for sin kritiske og vedholdende interviewstil. ”Jeg er blevet kritiseret for at afbryde for meget, for ikke at være interesseret i stoffet, for ikke at ville lytte til nogen og kun være interesseret i at bringe mine egne synspunkter frem. Jeg har aldrig afbrudt nogen, der var i færd med at sige noget spændende. Det er rigtigt nok, at jeg bestemmer, hvad vi snakker om. Men det er sådan set det, jeg får min løn for,” siger han og fortsætter: ”Hvis der bliver lavet 100 interviews, og 99 af dem er bløde og åbenlyst underdanige, så gør det ikke noget, hvis det sidste er en lille smule beslutsomt,” siger han og udtaler hvert ord efterfulgt af en kunstpause, inden han med et nøje tilrettelagt dunk placerer sin kuglepen på bordet for at illustrere et punktum ved sin pointe. Fra kontrol til glatis Forud for interviews med politikere ligger mange timers research for Clement Kjersgaard og hans redaktion. Et manuskript indeholder en lang række spørgsmål, men indimellem når Clement Kjersgaard kun en håndfuld af dem. ”Typisk er mine spørgsmål baseret på direkte citater fra den person, jeg interviewer. Det er ikke noget, jeg hiver op af en hat eller udtryk for mine egne holdninger. Det er citater fra dem selv eller det parti, de repræsenterer. Men politikerne vil ofte kun tale konkret om det her døgn eller om den her uge. Om den kendte, aktuelle dagsorden.” Der kan også opstå den fuldstændig modsatte situation. Det uforudsigelige. Det skete tilbage i 2012, hvor daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen gæstede ’Clement Søndag’ på DR1 i et interview om blandt andet førtidspension. ”Jeg fremlægger citater og siger: Du sagde tidligere sådan, og nu siger du noget andet. Du har skiftet mening. Vi havde troet og Om studieårene i Hong Kong ”Det var de to bedste år i mit liv. Jeg oplevede, at jeg kunne forandre mit eget liv. Fuldt og helt fra den ene dag til den næste. Den vished åbner verden på en måde, der er svimlende.” CLEMENT OM POLITIKERNE ”JEG SYNES, at det er enormt provokerende, hvis en politiker ikke vil svare og i stedet prøver at skabe tvivl om kendsgerningerne. Hvis det er politikernes eneste våben, bliver jeg som interviewer ikke udfordret på, hvad jeg ved. Så bliver den politiske samtale spild af min tid som interviewer, men altså først og fremmest: Spild af seernes tid.” 35