måske tydeligst frem i bevidstheden. Clement
Kjersgaard er både kendt, elsket og hadet for
sin kritiske og vedholdende interviewstil.
”Jeg er blevet kritiseret for at afbryde for
meget, for ikke at være interesseret i stoffet,
for ikke at ville lytte til nogen og kun være
interesseret i at bringe mine egne synspunkter frem. Jeg har aldrig afbrudt nogen, der var
i færd med at sige noget spændende. Det er
rigtigt nok, at jeg bestemmer, hvad vi snakker
om. Men det er sådan set det, jeg får min løn
for,” siger han og fortsætter:
”Hvis der bliver lavet 100 interviews, og 99
af dem er bløde og åbenlyst underdanige, så
gør det ikke noget, hvis det sidste er en lille
smule beslutsomt,” siger han og udtaler hvert
ord efterfulgt af en kunstpause, inden han
med et nøje tilrettelagt dunk placerer sin kuglepen på bordet for at illustrere et punktum
ved sin pointe.
Fra kontrol til glatis
Forud for interviews med politikere ligger
mange timers research for Clement Kjersgaard
og hans redaktion. Et manuskript indeholder
en lang række spørgsmål, men indimellem når
Clement Kjersgaard kun en håndfuld af dem.
”Typisk er mine spørgsmål baseret på
direkte citater fra den person, jeg interviewer.
Det er ikke noget, jeg hiver op af en hat eller
udtryk for mine egne holdninger. Det er citater fra dem selv eller det parti, de repræsenterer. Men politikerne vil ofte kun tale konkret
om det her døgn eller om den her uge. Om
den kendte, aktuelle dagsorden.”
Der kan også opstå den fuldstændig
modsatte situation. Det uforudsigelige. Det
skete tilbage i 2012, hvor daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen gæstede
’Clement Søndag’ på DR1 i et interview om
blandt andet førtidspension.
”Jeg fremlægger citater og siger: Du sagde
tidligere sådan, og nu siger du noget andet.
Du har skiftet mening. Vi havde troet og
Om studieårene i Hong Kong
”Det var de to bedste år i mit
liv. Jeg oplevede, at jeg kunne
forandre mit eget liv. Fuldt og
helt fra den ene dag til den
næste. Den vished åbner verden
på en måde, der er svimlende.”
CLEMENT
OM POLITIKERNE
”JEG SYNES, at det er enormt provokerende, hvis en politiker ikke vil svare
og i stedet prøver at skabe tvivl om
kendsgerningerne. Hvis det er politikernes eneste våben, bliver jeg som
interviewer ikke udfordret på, hvad
jeg ved. Så bliver den politiske samtale spild af min tid som interviewer,
men altså først og fremmest: Spild af
seernes tid.”
35