Aarhus Panorama // september // 2016 | Page 18

Friheden i Skovbrynet På 112. år har Tivoli Friheden adresse på Skovbrynet i Aarhus. Den naturskønne plet danner fortsat ramme om socialt samvær, men meget har forandret sig gennem årene. Det at drive en forlystelsespark handler i dag langt fra kun om store rutsjebaner og om lyserød candyfloss. Af Hvad sker der bag murene? Det kan man blive klogere på, når Aarhus Panorama tager læserne med bag facaden på forskellige Aarhus-lokationer. Alexandra Bendixen Foto IVAN PRAL I mere end elleve årtier har Skovbrynet i Aarhus dannet ramme om et sted, hvor aarhusianere og andre besøgende har kunnet være sammen med hinanden. Selvom der er strømmet mange mængder vand gennem åen siden Tivoli Frihedens spæde start med anlæggelsen af Restaurant Terrassen i 1904, værner parken i Aarhus stadigvæk om at være et samlingssted. Restaurant Terrassen, der står som opført, er fortsat et varemærke for forlystelsesparken i Skovbrynet. En park, der er udfordret på en samtid, hvor underholdningstilbuddene er mange, og hvor det hører sjældenhederne til, at vi er sammen med det enkelte formål at være sammen. Adressen uforandret Med 80.000 kvadratmeter at boltre sig på er det ikke pladsen, der sætter begrænsninger for udfoldelsesmulighederne i forlystelsesparken Tivoli Friheden. Parken har til huse i det grønne område nær Marselisborgskov i Aarhus C, og på lige netop det punkt er der intet nyt under solen. 18 Allerede siden slutningen af 1800-tallet besøgte de aarhusianske borgere Skovbrynet, som var en attraktiv udflugtsdestination. Dengang var Aarhus mindre, og Skovbrynet lå derfor meget langt udenfor bykanten. En udflugt til Friheden blev derfor forbundet med at køre udenfor lands lov og ret. Man kørte simpelthen ud i friheden. Navnet har hængt ved siden dengang, og selvom der har sneget sig et ”Tivoli” ind, omtales forlystelsesparken i daglig tale som oftest bare med ”Friheden” blandt byens borgere. Den spæde start Selve restauranten, også kendt som Restaurant Terrassen, markerer starten på Tivoli Friheden med grundlæggelse i 1904. Den gamle, fine hvide bygning står lige nøjagtigt som ved opførslen. Den er bevaringsværdig og fredet, og skal der så meget 19