.
Ingerslevs Boulevard Anno 2016
AARH US DENGA NG
Grevens
Boulevard
Findes der grever i Aarhus? Det
gør der måske nok, men de har
ikke længere en herregård i byen.
Hvor Marselisborg Gymnasium
ligger i dag, lå der imidlertid
engang en herregård af samme
navn, og som den sidste i en lang
række tronede her godsejeren
Hans Peter Ingerslev. Godsejeren
ejede ikke bare godset, men også
vidtstrakte marker og det meste
af Marselisborg Skovene.
Fra Hans Peter Ingerslevs gods kunne
man se ind til den ekspanderende
by, hvor rygende skorstene, utallige
skibe i havnen og efterhånden 50.000
indbyggere vidnede om byens
fremgang. Den manglede imidlertid
plads og kiggede sultent mod
godsejerens besiddelser.
så antallet af lukrative byggegrunde
skrumpe ind, og de satte foden ned
og dikterede, at der skulle være en
almindelig smal gade i den ene ende.
På den måde opstod Odensegade.
I 1896 drog en delegation fra byrådet
til København, hvor Ingerslev havde sit
andet hjem. Han var indenrigsminister
i den mest forhadte regering,
Danmark har kendt, ledet af lutter
godsejere. Men Ingerslev havde klaret
sig fri af folkets vrede. Han havde
gennemført store love om jernbaner,
alderdomsstøtte og fattighjælp,
men var svækket af det hårde slid og
politiske kampe. Han solgte byrådet
det meste af sit gods og gav det
førstekøbsret til resten sammen med
gods, skov og jord mod en mindre
kompensation. To dage efter døde han.
Kommunen slog til og lagde 1.183.750
kroner og 70 øre for
Frederiksbjerg
tog form
Aarhus Byråd stod dermed med alle
muligheder for at skabe fremtidens
bydel. Der var bare et problem. Godset
lå i Viby Kommune, men det var ikke
noget, som en rask betaling ikke kunne
ændre på. Derefter gik de til byens
stadsingeniør, der kom op med en
sikkert udmærket, men lidt kedelig
byplan. Så gik buddet videre til tidens
mest hotte arkitekt, Hack Kampmann,
og landets førende ingeniør,
Københavns stadsingeniør Charles
Amt. Sammen tegnede de stregerne til
Frederiksbjerg. De tog et totalblik på
opgaven. Der skulle være plads til alle
samfundslag, gaderne skulle veksle i
længder og form, naturen skulle være
lige ved hånden og udsigten ikke
spoleres. Og så skulle man give den
fuld gas med det monumentale med
pladser og offentlige bygninger.
.
Gods
Han va ejer Hans P
eter In
r
gersle
blev m en af tidens
v (1
e
v
Ukend dlem af Rig igtigste land 831-1896) e
je
sdage
t fotog
n og s mænd og lo de godset
raf, ca
id
M
k
. 1880
, Den G en indenrig alpolitikere arselisborg
.
sminis
, inden
amle B
ter.
han
y.
78
Den fineste gade skulle gå fra øst til
vest, og den fik selvfølgelig godsejerens
navn, Ingerslev Boulevard. For enden
skulle den have været kronet med et
teater eller lignende, men her sagde
byen stop. Sådan et havde man lige
bygget ét af. Den skulle også have
været længere end i dag. Men også
det var for meget for byrådet, der
iske
ekton
t arkit
marks
rd, de
n
a
a
v
D
le
s bou
rg som
olerne
ksbje
og sk
rederi
elens
n af F
d
e
rkiv.
n
ls
a
e
h
gg
tadsa
rve
rhus S
t, anlæ
v til to
et. Aa
projek
rter.
ard ble
tt
e
a
v
g
v
ræ
le
g
k
y
b
u
e
o
rste b
tegne
igned
levs B
er på
ns stø
mdes
Ingers
bydel
datide e og genne
n nye
unkt i
e
rn
tp
D
e
.
d
id
m
1900
t mo
bjerg,
e mes
måsk
deriks
er Fre
v
o
rt
Ko
.
Torvehandel
og store skoler
I dag kender vi især Boulevarden for
torvehandel og de store, smukke skoler,
der omkranser den. Torvehandelen
kom allerede til i 1903. Den foregik
dog ved Ingerslevs Plads og ikke på
Boulevarden som i dag. Den blev først
flyttet dertil i 1952. På ti år fik man
smækket tre skoler op – Teknisk Skole,
Ingerslevs Boulevards Skole og N.J.
Fjordsgades Skole. På den anden side
af pladsen lå amtssygehuset, og da det
led af pladsmangel byggede man også
det om. I 1950’erne blev det omdannet
til skole, så der dermed lå hele tre
skoler og en teknisk skole ved siden af
hinanden.
Hvordan gik det så med godsejerens
eget gods? Kommunen var med
overtagelsen pludselig blevet ejer
af et landbrug. Det var ikke dens
spidskompetence, og da man var så
uheldig – eller heldig, kan man sige –
at godset blev ramt af den ene brand
efter den anden, rev man det sidste
ned i 1913. Da havde en lille skole på
grunden bygget sig et nyt hus, og
med tiden blev dette til Marselisborg
Gymnasium. Langsomt åd byen sig
ind på området, men der blev plads til
overs til Mindeparken og Marselisborg
Slot. Godsejeren lever videre i byens
navne – dog på aarhusiansk Ængerslevs
Bullevard.
.
Marselis
borg Go
ds var ik
skov, m
arker og
ke nogen
bugt. I d
skønhed
Foto: Th
ag står d
, men det
omas Her
er kun en
lå skønt,
mansen
række tr
omgivet
, 1898, D
æer tilb
af
en Gam
age fra g
le By.
odset.
Søren Bitsch Christensen
Stadsarkivar ved Aarhus Stadsarkiv
Stadsarkivet har eksisteret siden 2011 og har til
formål at indsamle dokumentation om Aarhus’
historie fra borgere og kommunale myndigheder.
For flere historiske tilbageblik følg Aarhus Stadsarkiv
på Facebook.
79