Svend Hamann er daglig leder af det alternative
værested Håbets Allé ved Godsbanen, der udvikles
og drives af socialt udsatte og psykisk sårbare.
Den nybyggede Street Zone er et gratis
udendørs træningsområde, hvor alle er
velkomne til at benytte redskaberne.
Det er brugerne selv, der skaber Håbets Allé.
Stedet bygger på idéen om, at inklusion,
fællesskab og samarbejde er godt for alle.
På Håbets Allé indtages mad og drikkelse udendørs
under åben himmel. Når det regner, søger stedets
brugere og deres frokost ly under en stor pavillon.
I
det lille køkken på Håbets Allé bag
Godsbanen står Lene og Rasmus
i køkkenet. Vandet har de hentet
i en vogn længere oppe ad vejen
i en stor dunk, og på det lille kogeblus står en stor gryde og bobler. De
småsnakker og griner, mens de forbereder en fælles frokost for stedets brugere.
Skurvognen er hovedkvarteret i Håbets
Allé. Her er der både kontor og køkken, mens mad og drikke må indtages
udenfor under åben himmel eller i ly af
en stor pavillon.
”Det er lidt spejderagtigt, og man skal
kunne se det som en del af charmen.
Her dur det ikke at have fine fornemmelser,” griner Svend Hamann.
Han er daglig leder af værestedet
Håbets Allé, som du finder på P. HiortLorenzens Vej bag Godsbanen. Stedet
kan bedst beskrives som et alternativt
byrum og værested bestående af flere
små grunde. Her kan udsatte og psykisk
sårbare komme og arbejde på forskellige projekter, idet de selv er med til at
opbygge og udvikle stedet. Men byens
borgere er også meget velkomne til at
kigge forbi, slappe af i byhaven, dyrke
udendørs motion, eller bruge den café,
som snart åbner på stedet.
50
Håbets Allé bygger på en vision om inklusion og samskabelse, og her kan alle
få lov til at være med.
Et trygt sted at være
I rask tempo viser Svend Hamann rundt
på stedet, og fortæller om de mennesker, der typisk bruger Håbets Allé:
”Ja, hvordan ender man her. Det er tit
et miks af omstændigheder, men vi har
nogen, som har fået psykiske problemer
i ungdommen eller har haft en dårlig
opvækst. Her er folk, som er kommet ud
i et misbrug, eller dem der ikke har fået
færdiggjort en uddannelse. Hvorfor og
”Det giver mig noget
at stå op til hver
dag, at jeg kan
komme herned og
arbejde.”
Dan Jensen, bruger
hvordan, man ender der, er selvfølgelig en hel sociologisk udredning, men
typisk er det noget i ungdomsårene, der
er kikset. Men man kan ikke sige, at det
kun er social arv, for der kan være flere
årsager til, at folk ikke lige passer ind i
systemet,” forklarer han.
Ude på vejen fremviser Svend Hamann streetart-kunst på et plankeværk,
og han viser senere ind i en fin lille
byhave, der er under konstruktion. Her
arbejder flere brugere side om side på
at skabe en lille oase midt i byen.
Længere nede ad gaden kigger vi
ind hos værestedet Fundamentet, som
hjælper unge hjemløse i Aarhus. På gulvet sidder Dan Jensen på 23 år, og han
er ved at lægge mursten til et gulv.
”Det giver mig noget at stå op til
hver dag, at jeg kan komme herned og
arbejde. Der er en glæde ved at se, at
jeg skaber noget. Fundamentet tilbød,
at jeg kunne komme herned, og det er
bedre end at ligge derhjemme og ryge,”
forklarer han stille.
På spørgsmålet om, hvor han ville
være, hvis han ikke kunne komme herned, tænker han sig om, inden han svarer:
”Så ville jeg nok bare være derhjemme uden at have nogen at snakke med.”
Længere oppe ad gaden fortæller Yuri
Zolkin om den nye Street Zone. Det er
et gratis træningsområde, hvor alle har
mulighed for at benytte faciliteterne. På
opfordring hiver han sig hurtigt op i armene i et af træningsredskaberne til ære
for vores udsendte fotograf, mens støvregnen begynder at falde ned fra himlen.
Heldigvis er det snart tid til frokost.
Ingen handleplaner
Håbets Allé råder over seks matrikler
på P. Hiort-Lorenzens Vej, der tidligere
har været brugt som lagerpladser for
håndværkere og andre selvstændige.
Stedet støttes nu af Aarhus Kommune,
så udsatte borgere også har et sted at
gå hen.
”Udsatte borgere kan jo betyde
mange ting. Ordet bliver brugt meget
om psykisk sårbare eller dem, der ikke
er i stand til at passe et arbejde, har
et handikap eller et misbrug. For mig
personligt er det dog en bredere betegnelse. Jeg synes for eksempel også at
den ensomme studerende, som sidder
alene på sit værelse med en depression
er udsat,” forklarer Svend Hamann og
fortsætter:
•
Håbets Allé er et alternativt
byrum og værested, der primært opbygges og drives af
udsatte og psy kisk sårbare
unge.
•
Stedet består af et antal
matrikler på P. Hiort-Lorenzens
Vej (bag Godsbanen) ved
arealet under Ringgadebroen.
•
På seks af matriklerne skal der
med tiden opbygges forskellige enheder, og der er lavet
en grundplan med følgende
elementer: Byhave, Gør-detselv-genbrugs-cykelværksted,
markedsplads, terrasser, traktørsted, ungetilbud, nødvogn,
streetart galleri, materialegård
og outdoor fitness.
•
Projektet løber til og med
Kulturby 2017. Hvordan alleén
udvikler sig afhænger af donationer, midler, antal mennesker
der vil bidrage, lovgivning, restriktioner på området mv.
”Vi hjælper ved at tilbyde en ramme,
hvor man kan komme ud og møde andre
mennesker. Her kan man være noget
sammen med andre, og man kan lave
noget. Vi arbejder ikke med handleplaner eller specielle krav, og jeg spørger
ikke til folks diagnose, når de møder op.
Jeg spørger dem bare, hvad de har lyst
til at lave.”
Svend Hamann understreger, at den
tilgang er virkningsfuld, fordi der tit
er tale om borgere, som har prøvet så
mange handleplaner, at de efterhånden
har mistet troen på systemet. Derfor
har de måske ikke lyst til at være i en
ramme, hvor de skal definere sig selv
som sindslidende.
På stedet har Svend Hamann en
meget alsidig hverdag, og han kan både
skrive byggepladsformand, håndværker, pædagog og førstehjælper på sit
visitkort.
”Her er en masse almindeligt levet liv.
Nogen skal have omsorg, og andre skal
have hjælp med nogle papirer fra det offentlige. Men jeg er også en slags vært,
der viser folk rundt, eller hjælper interesserede i gang med noget, de har lyst til
at lave”, understreger han.
51