Idyl på få
kvadratmeter
Julie Storgaard Philipp
Blot et par kilometer fra Aarhus’
pulserende midtpunkt ligger en
lille oase. Væk fra trange lejligheder
og betonbelagte baggårde. Her
bliver fuglesang ikke overdøvet
af trafikstøj, og man kan slikke
sol på græsplænen og dyrke egen
køkkenhave. Det lyder idyllisk,
og det er det egentlig også.
Kolonihavelivet. Og nu er flere
unge også i stigende grad begyndt
at tage kolonihavelivet til sig.
Tag med en tur i haveforeningen
Vesterled i Aarhus, der i år kan fejre
75 års jubilæum. Her bor både yngre
og ældre kolonister side om side.
42
Nykolonisterne rykker ind
26-årige Nikolaj Lykke er én af de unge mennesker,
der har valgt at købe en kolonihave i Vesterled ved
Aarhus. Da han anskaffede sig haven for knapt tre
år siden, var der ikke mange andre unge mennesker
i foreningen. Det er der dog lavet om på i dag, hvor
de fleste af Nikolaj Lykkes omkringliggende naboer
er mellem 20 og 30 år.
”Jeg tror, mange unge mennesker savner at komme ud af deres lejlighed. De vil ikke bare nøjes med
en lille baggård, hvor der sjælendt er sol,” fortæller
Nikolaj Lykke.
Selv købte han haven for at få et kreativt afbræk:
”Der er altid et eller andet, man kan lave herude,”
som han beskriver det. Og der var også lidt at gå i
gang med, da han i sin tid overtog grunden, hvor
han i dag bor, der med en vildtgroende have og et
nedslidt hus virkede som lidt af et håndværkertilbud.
Det så Nikolaj Lykke, der er uddannet snedker og
bygningskonstruktør, som en udfordring, men også
som en mulighed for at få noget at give sig til. Og i
dag er det ikke til at se, at haven engang har været
tilgroet og huset slidt. I dag er det malet sort med
nymalet hvidt stakit og hvide vinduespartier. Græsplænen er nyslået og hækken sirligt klippet. Der er
orden på tingene.
”Jeg tror, mange unge mennesker
savner at komme ud af deres
lejlighed. De vil ikke bare nøjes
med en lille baggård, hvor der
sjælendt er sol.”
Nikolaj Lykke, kolonihaveejer
i
Kolonihaverne i Danmark har efterhånden
eksisteret i mange år, og de første kolonihaver
stammer helt tilbage fra 1655. Den oprindelige
tanke med kolonihaverne var, at folk fra byerne,
der ofte ikke havde råd til villa eller sommerhus,
kunne få et pusterum fra de små lejligheder.
Og det hele skulle gerne ligge i gå- eller cykelafstand fra bymidten. I kolonihaven var der frisk
luft, lys og mulighed for at få både jord under
neglene og græs under tæerne. Et tiltrængt
pusterum for mange byboere.
Førhen var kolonihaven ofte associeret med
noget, den ældre generation benyttede sig af.
Tænk bare på den danske evergreen ’Mormors
kolonihavehus’ fra 1978, der nærmest i årevis har
kørt på repeat på radiokanalen Giro 413.
I takt med årtusindeskiftet er det dog ikke
længere kun mormor, der kan se glæden i kolonihavetilværelsen. Kolonihavelivet er derimod
blevet moderne, og det tiltaler i dag også den
yngre generation, der i hobetal skriver sig op på
ventelisterne til et havelod.
Pernille Thorup
43