Aarhus Panorama // november // 2021 | Page 8

KORT OG GODT
Gourmetrestaurant på Aarhus Ø rykker i nye lokaler
Byens madscene er inde i en rivende udvikling . Nye restauranter kommer til og mere etablerede restauranter forsøger hele tiden at udvikle sig . En af dem er den ambitiøse Restaurant Ghrelin på Aarhus Ø . De har siden deres opstart løbende været på udkig efter , hvordan de kunne forbedre sig selv . Nu tager de næste skridt og flytter fra deres nuværende lokaler og over i det nye SHIP byggeri . I de nye lokaler får folkene bag Ghrelin muligheden for at forbedre deres arbejdsgange , de får mulighed for at forny og gøre maden skarpere , og så bliver lokalerne mere eksklusive . Lokalerne bliver større end de nuværende , og Ghrelin kommer til at have plads til cirka 40 gæster per seating . Ghrelin flytter efter planen over i SHIP bygningen i løbet af januar 2022 og åbner i februar
BYUDVIKLING
AARHUS FÅR SIT FØRSTE 3D-FODGÆNGERFELT
Optisk bedrag skal få bilister og cyklister til at holde tilbage for krydsende fodgængere i midtbyen med et 3D-fodgængerfelt . Ved hjælp af skygger skabes en 3D-effekt , der får det til at ligne , at feltet svæver nogle centimeter over jorden . På den måde kan fodgængere ses fra længere afstand og fra forskellige vinkler . Aarhus er den anden by i Danmark , der afprøver de svævende striber . Der anlægges i alt tre 3D-fogængerfelter i midtbyen : to felter på Mejlgade og et enkelt felt i Knudrisgade .
BYUDVIKLING
SOLBERG-TRANBJERG- CYKELSTI KLAR I 2022
Borgerne i Solbjerg og Tranbjerg har i flere år arbejdet på at få etableret en sikker cykelforbindelse mellem de to byer . Maskinerne kan gå i jorden til april , og cykelstien forventes af være klar til de første cyklister i september . Cykelstien bliver etableret som en såkaldt dobbeltrettet cykelsti , hvor cyklister kan køre i begge retninger på en særskilt del af vejen . Strækningen bliver 3,8 km lang og betyder , at der kommer en sikker cykelrute til Tranbjerg , og at Solbjerg bliver koblet til cykelstinettet i Aarhus med cykelsti hele vejen ind til DOKK1 . De primære brugere af cykelstien forventes at være børn , der cykler til og fra skole og til fritidsaktiviteter i både Solbjerg og Tranbjerg , samt pendlere til og fra Aarhus .
Der er cirka 3000 hotelværelser i Aarhus
Der er fire Michelinrestauranter i Aarhus
8