Aarhus Panorama // november // 2021 | Page 49

En kærlighed for scenelivet og viljen til at udfolde sine feminine sider . Det er opskriften på at være en vaskeægte Drag Queen . Det gælder i hvert for Miss Stella Starlight , som har præget branchen i Aarhus i mere end 25 år . En udvikling , som har gjort hende til en sand performer og et talerør til de unge .
TEKST Karoline Fodgaard FOTO Ulla Bjulver
En aften for mange år tilbage var der fest på den tidligere bar Pan i Aarhus . Men det var ikke bare hvilken som helst fest . Det var en helt speciel udklædningsfest , som var arrangeret af to Drag Queens . Peter Rothgardt var med . Han var klædt ud som Prinsesse Alexandra og vandt en andenplads , blot med et lille indslag på 30 sekunder . Men hans show gjorde ikke kun indtryk på publikum , men også de to arrangører , som endte med at tage unge Peter Rothgardt under deres vinger . Det blev startskuddet for et nyt spændende eventyr , som han ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig .
Adrenalinkickene ved de første par shows gav ham mere og mere blod på tanden . I starten blev han præsenteret , som Miss Foster og med tiden begyndte han at indse , at det var noget , han også kunne tage penge for . I dag , 25 år senere , er det blevet til Miss Stella Starlight . En udvikling fra at være en lille rolig , mørkglødet pige til at blive en gæv diva med alt , hvad det indebærer med humor og information om sikker sex og homomiljøet . Hun bliver brugt som talerør til de unge eller som performer til diverse fester . Det kommer an på , hvad hun er bestilt til . Men hun er også noget mere for Peter Rothgardt selv :
49