Aarhus Panorama // november // 2021 | Page 35

Professor og sektionsleder for Zoofysiologi på Aarhus Universitet , Tobias Wang , er ekspert i slanger , har deltaget i et stort dansk giraf-forskningsprojekt , og så vil han gerne slå et slag for grundforskningen .

Professor og sektionsleder for Zoofysiologi på Aarhus Universitet , Tobias Wang , er ekspert i slanger , har deltaget i et stort dansk giraf-forskningsprojekt , og så vil han gerne slå et slag for grundforskningen .

Tekst Daniel Øster Foto Sarah Christine Nørgaard

D et korte hår stritter fra det halvskaldede hoved , og under fuldskægget spreder sig et bredt smil fra øre til øre , der hurtigt går over i en smittende latter , når han fortæller sine historier , der oftest følges med et satans , sgu eller fandme . Og så formår han på et splitsekund af skifte ham fra røverhistorier til seriøse betragtninger om forskning . Han skifter fra , hvorfor han tog på Cirkuskroen , mens hans hustru fik døtrene døbt , til hans akademiske hjertesag ; vigtigheden af den grundforskning , der gør os klogere , men ikke altid har en umiddelbar brugbarhed .

“ Jeg synes jo , at videnskaben burde sidestilles med kunst . Det er en del af det at være menneske . Vi udfordrer os selv og bliver klogere på den verden , vi lever i . Der er alt for lidt plads nu til den frie grundforskning , der er drevet af forskernes nysgerrighed ,” fortæller Tobias Wang , der er professor i zoofysiologi og formand for Akademisk Råd på Natural Sciences på Aarhus Universitet .
På døren til Tobias Wangs kontor i Universitetsparken springer en sprællemand med babyblå firserhabit og en glorie over hovedet i øjnene . Ansigtet på sprællemanden tilhører tidligere uddannelses- og forskningsminister og senere miljø- og fødevareminister fra Venstre , Esben Lunde Larsen . Indenfor på kontoret er der et virvar af bøger på reoler og i store stakke på gulvet . Øverst i en stak , med ellers naturvidenskabelige bøger , ligger ’ Familiens ,
TOBIAS WANG
• Er født og opvokset i Aarhus .
• Bor i Risskov med sin hustru og deres to døtre .
• Er storebror til TV2s NBA-ekspert Peter Wang .
• Er uddannet biolog .
• Er sektionsleder og professor på Sektion for Zoofysiologi på Aarhus Universitet .
• Forsker i dyrs fysiologi og har særligt specialiseret sig inden for krybdyr .
privatejendommens og statens oprindelse ’ af Friedrich Engels . Ved vinduet står et girafkranie med de øverste nakkehvirvler . Et andet sted ligger der en giraflunge , og overalt mellem bøgerne står glas med konserverede dele af dyr , særligt krybdyr , der altid har ligget den 54-årige sektionsleders hjerte nært .
EN RÆV BAG ØRET På det blanke stålbord i laboratoriet kryber en ellers utroligt hidsig albino tigerpython på omtrent en meter rundt . Flere gange forsøger den at bide ham , men Tobias Wang , der har haft slanger
35