Aarhus Panorama // november // 2021 | Page 18

En kæmpestor

TAK !

Du sidder lige nu med den allersidste udgivelse af Aarhus Panorama i hænderne . Du kan mærke papiret mellem dine fingerspidser , dufte tryksværten og høre papiret knitre , når du bladrer fra den ene historie til den anden . Det kan noget helt særligt .
Gennem vores kærlighed til Aarhus har vi insisteret på at være lokale , så vi kunne åbne byens baghave op for nysgerrige sjæle . Vi har bevæget os rundt i alle kommunens afkroge og fortalt historier med både alvor , humor og perspektiv . Alt sammen for at inspirere dig , der har læst med undervejs .
Nu når en spændende rejse sit endemål med denne sidste udgivelse efter otte gode og givende år , og det bliver endda med magasinets jubilæumsudgave nummer 50 . Derfor vil vi også benytte lejligheden til at sende en stor tak til alle , der har bidraget til magasinet gennem tiden . Skribenter , fotografer , grafikere , annoncører , samarbejdspartnere – og selvfølgelig dig , kære læser . Uden alle jer ville magasinet ikke have eksisteret . Vi håber , at vi med Aarhus Panorama har gjort en forskel i byen . TAK !
18