Aarhus Panorama // november // 2021 | Page 11

ADVERTORIAL
39-årige Christian Budde stiller op som borgmesterkandidat i Aarhus for Venstre . Han er søn af en borgerlig bankmand og en venstreorienteret mor med socialrådgiverbaggrund . Derfor tror han også på det brede politiske samarbejde i sine og Venstres ambitioner for Aarhus .
Aarhus betyder enormt meget for mig . Jeg synes , at Aarhus kan det hele . Vi er verdens mindste storby . Vi har nogle af de kvaliteter , som nogle af landets største byer ikke har , fordi vi har vand og skov helt tæt på . I Aarhus er der også en grundlæggende tillid og en lyst til medborgerskab . Vi har måske lidt mere fart på end andre steder i provinsen , og Aarhus har på den måde den rette balance for mig .
Jeg har kigget ind i det politiske rum , og nu har jeg fået mulighed for selv at træde ind i det som leder for Venstre i Aarhus . Jeg har arbejdet som chefkonsulent i Kommunernes Landsforening , og jeg synes selv , at jeg havde stor indflydelse på at kunne præge , hvad der skulle på den politiske dagsorden . Men det er klart , at det er politikerne , der har det sidste ord . Min tanke har været , at det kunne jeg gøre lige så godt , måske endda bedre . Når først man har den politiske bacille i maven , så har man også en forpligtigelse til at blande sig i den demokratiske samtale .
Jeg har valgt at stille op som borgmesterkandidat , fordi det er på den post , man kan præge Aarhus allermest . Det er en rigtig spændende opgave at skulle udfordre Jacob Bundsgaard , og det kalder på stor ydmyghed . Min ambition er at blive borgmester , men jeg er selvfølgelig også realistisk . Meget skal gå godt , hvis det skal lykkes . Vi skal derfor tage et stort skridt i den rigtige retning , og vi skal være offensive . Jeg vil væk fra den socialdemokratiske status quo . Vi begynder efterhånden at kunne se , hvilke begrænsninger det sætter for en by , når det samme parti sidder ved magten i rigtig mange år . Aarhus kører på autopilot .
I Venstre Aarhus har vi en politik , der kan føre Aarhus i en ny og bedre retning . Vi har rigtig meget , vi gerne vil med Aarhus . Vi kommer med nye øjne på Aarhus , og vi skal skubbe så meget til det etablerede , som vi kan . Vi kan og vil noget hele vejen rundt , for det ansvarlige er , at vi dækker hele spillepladen . Jeg har stor sympati for mange partier , og det er også derfor , at min og Venstres tilgang i Aarhus er , at vi vil samarbejde med alle , der vil spille bold med os .
På den grønne omstilling tror vi blandt andet på , at vi skal styrke den kollektive trafik . Vi tror ikke på , at letbanen er vejen frem , men at elbusser derimod er fremtiden . Det er langt mere fleksibelt og en billigere løsning . Jeg kigger for eksempel på Esbjerg , som måske er landets mest spændende by i forhold til klima og den grønne omstilling , og det skal vi selvfølgelig lære af i Aarhus . Vi behøver nødvendigvis ikke at opfinde den dybe tallerken på alle områder i Aarhus . Vi skal blive inspireret , være ydmyge og villige til at gøre tingene på nye måder .
På skoleområdet tror vi i Venstre på , at der skal meget mere fysisk bevægelse på skoleskemaet , fordi det er nøglen til at løfte trivslen og fagligheden . På kulturområdet har vi blandt andet rejst en debat om Aarhus Festuge , hvor vi savner en større folkelighed , så Festugen i højere grad bliver for alle aarhusianere .
Aarhus er mere end alt det indenfor Ringgaden . Vi skal altid huske vores opland – også når der ikke er valgkamp . Udviklingen og væksten i by og opland skal spille sammen . Det er helt essentielt , at vi lytter til de folk , der bor i oplandsbyerne . De er eksperterne på , hvad der fungerer og ikke fungerer udenfor centrum . Det skal vi tage til efterretning .
For mig personligt er det selvfølgelig lidt angstprovokerende at skulle satse alt på politik . Hvis det skal lykkes , kalder det på risikovillighed – og den har jeg . De folk , der har bakket mig op i Venstre Aarhus , gør det forhåbentlig også , fordi de tænker , at jeg har nogle forudsætninger for at lykkes med det . Man må våge et øje for at flytte tingene . Det er lidt som at stå på 10-meter vippen og kigge ned i bassinet og være lidt nysgerrig på , hvor meget vand der griber en . Når jeg har en holdning til , at vi skal i en bedre retning , så er jeg selv nødt til at kaste mig ud i det .
Blå bog
• Christian Budde ( 39 år )
• Bosat i Højbjerg
• Gift med Signe og far til tre børn i alderen 4-12 år
• Oprindeligt fra Sæby i Nordjylland , men flyttede til Aarhus for knap 20 år siden
• Uddannet cand . scient . pol ved Aarhus Universitet ( 2002-2008 )
• Sad i Aarhus Byråd for Venstre ( 2013-2015 )
• Har været taleskriver for Louise Gade , tidligere og indtil videre eneste Venstre-borgmester i Aarhus
• Har i en årrække arbejdet som chefkonsulent i Kommunernes Landsforening
Personlige interesser
• Elsker at lave god mad med en podcast i ørerne
• Har en svaghed for dansevenlig musik som Rasmus Seebach , Thomas Helmig og The Minds of 99
• Løb og vinterbadning står højt på listen over fritidsaktiviteter
11