Aarhus Panorama // november // 2021 | Page 56

Marselisborg Lystbådehavn er den nyeste af havnene i området . På havnen er der en del forretninger , hvor man kan købe grej til alverdens sportsaktiviteter på vandet . På Marselisborg Lystbådehavn er der også en række restauranter og et ishus , der er værd at sejle langt for .
Aarhus Havn huser omkring 150 private virksomheder , der tilsammen beskæftiger tusindvis af medarbejdere . Aarhus Havn er derfor et stort erhvervsområde , der tilsammen skaber et grundlag for cirka 10.000 arbejdspladser og en årlig værditilvækst på 6 milliarder kroner .
Riis Skov er en mindre byskov med gode stisystemer og er om foråret især kendetegnet ved den karakteristiske duft af ramsløg , der gror i skovbunden . Nedenfor Riis Skov findes stenstrækning , der går fra lystbådehavnen og ud til Den Permanente , og som i fremtiden omdannes til en moderne strandpromenade . En tur i Riis Skov byder på en fantastisk udsigt over Aarhus Bugt , Mols Bjerge og Aarhus Ø .
56