BAMSE
Flemming
I afsavnets lys
JØRGENSEN
Wimmersvej, Wimmersvej, Wimmersvej. De fleste, unge som gamle, kan
stemme i, når Flemming Bamse Jørgensens solide røst toner til teksten om den
nøgne numse helt deroppe på Wimmersvej. Med sit varme væsen sang han
sig direkte ind i danskernes hjerter. Hans nærmeste beskriver ham som et
pragtfuldt menneske. Beskeden som den danske sommersol. Stabil som et
bjerg. Men også en følsom mand. Læs beretningen om Danmarks Bamse,
fortalt gennem nogle af dem, der kendte ham allerbedst.
Tekst Vera Løvø Giver
P
å en måde er det lettere at
male et portræt af en person,
der ikke længere lever. For det
er, som om konturerne står eks-
tra skarpt i savnets ukuelige lys, når hans
nærmeste fortæller, hvordan han var. For
selv var han beskeden. Flemming Bamse
Jørgensen. Folkets poet. Højtbegavet
sanger. Stabilitetens klippe. Livsvis fader-
figur. En kvindes grænseløse kærlighed.
I efteråret blev Flemming Bamse Jør-
gensens Plads indviet i Aarhus. En plads,
som danner ramme om det konkrete
sted, han mødte sin hustru, Käte Jørgen-
sen. Men på sin vis også fremstår som et
symbol på den plads, han har efterladt
i danskernes hjerter. Facebookgruppen
’R.I.P. Flemming Bamse Jørgensen’ alene
har 150.000 medlemmer.
Selv var han århusianer - med bolle-
Å. Fra han trådte sine første fodboldsko
hos adoptivforældrene i Viby, til Käte
Jørgensen kyssede ham for første gang
på Søsporten, til utallige AGF-kampe på
20
Foto: Steffen T. Nielsen
stadion, gåture i Riis Skov og julemarke-
der i Ridehuset med sin familie. Han var
udpræget familiemenneske. Hjemmet,
konen, børnene og barnebarnet Oliver var
det bedste, han vidste. Tryghedens akse.
Natten til året 2011 døde Flemming
Bamse Jørgensen af et hjertestop i sit
hjem. Begravelsen fandt sted i Viby
Kirke, hvor tidligere biskop Kjeld Holm
fik et stuvende fuldt kirkerum, knuget af
sorg, til at trække på smilebåndet med
ordene: ”Nu sidder Vor Herre deroppe og
siger til Jesus: Flyt dig, knægt. Der kom-
mer Bamse, og ham skal jeg tale med.”
I år ville Flemming Bamse Jørgensen
være blevet 70 år. Og én ting er sikkert
her seks år efter hans død: Savnet er
stadig uomgængeligt nærværende. Et
savn, der gennem minder, tårer og latter
hos de mennesker, der var ham nærmest,
tegner et tidsløst billede af en af Dan-
marks mest folkekære personligheder.