Hvad sker der bag murene? Det kan du
blive klogere på, når vi tager dig med bag
facaden på forskellige Aarhus-lokationer.
Thorkild Tot Clemmesen,
sektionsleder i serviceafdelingen,
viser rundt i de historiske lokaler
på Psykiatrisk Hosptial.
S
trågule og
okkerbrune
blade vinker i
trækronerne
og indram-
mer den lange,
rolige allé, der
fører ned til
centralbygningen. Den troner for enden
af en lukket, firefløjet bygning med fire
parallelle længder. De gule mursten
med røde bånd og den lille forhave med
springvand og havemøbler giver mere
et indtryk af herskabelig landidyl end
hospital for psykisk syge. Det var også
det, der var tanken bag, da hospitalets
første overlæge, Harald Selmer, opførte
bygningen i 1852.
Når man står på den store græsplæne,
føles stilheden nærmest øredøvende.
Bag det mørkegrønne græs og de halvaf-
klædte træer kommer havets blå ansigt
til syne. Bølgerne bruser i en uanfægtet
rytme, mens statuen på plænen, en mor
med sine to små børn, iagttager.
Det er ikke tilfældigt, at hospitalet er
placeret i disse omgivelser. Harald Sel-
mer vidste fra sine studier i udlandet, at
bygningernes placering, udformning og
indretning var vigtige elementer i forhold
til pleje og helbredelse af patienterne.
Han kaldte stedet “Den Nørrejydske
Helbredelsesanstalt for Sindssyge”, og
netop helbredelse var et helt nyt ratio-
nale i tiden. Man troede ikke længere på,
at sindssyge var Guds straf til det syn-
dige menneske. Derfor afskaffede man
fænomenet ‘dårekister’, hvor psykisk syge
førhen blev indespærret under forhold
så forfærdelige, at man ikke engang ville
lade sine dyr bo der.
Ude om et år
“Vi har 100.000 kvadratmeter, og så har
vi sågar en museumsbygning,” siger Thor-
kild Tot Clemmensen, mens han tager
et fast greb om håndtaget på den store,
hvide hoveddør til centralbygningen.
Thorkild Tot Clemmensen har arbejdet
på hospitalet siden 1980, da han blev
ansat som portør, hvilket førhen var kendt
som ‘hospitalsbetjent’. I dag arbejder han
som sektionsleder i serviceafdelingen,
hvor ingen arbejdsdage ligner hinanden.
Han kan både blive bedt om at hjælpe
med en løs forbindelse, gøre klar til et
møde eller vise folk rundt. Han har både
vist ministre og forfattere rundt på stedet
i tidens løb.
I 2008 blev det politisk besluttet, at
Psykiatrisk Hospital på et tidspunkt skulle
flyttes fra Risskov til et areal ved Universi-
tetshospitalet Skejby. Det tidspunkt ligger
snart lige om hjørnet. Om et år skal de
være ude af de historiske bygninger, så
det er ikke tilfældigt, at der står papkasser
hist og her rundt på gangene med
hvide klistermærkater stemplet med
sort: “Til oprydning”.
Kirkens åndehul
Når den store hvidmalede hoveddør
smækker bag en, bliver man ført op ad
en gotisk trappegavl til den første dør.
Her gemmer sig hospitalets lille kirke.
Den blev anlagt i 1857 og har sidenhen
lagt krop til hjertelige prædikener fra de
tilknyttede præster, håbefulde bønner fra
de troende sjæle og ensomme bisættel-
ser for patienter uden pårørende.
Formiddagens stråler kravler ind ad de
brede vinduer og kaster et mildt lys på
det blå og guldbelagte alter. Bag alterets
bue hænger et maleri fra gulv til loft.
Jesus knæler og holder kærligt om to får.
Han er deres hyrde og passer på dem,
fordi de lever livet farligt. Et enkelt skridt
i den forkerte retning kan føre fårene i
døden, da de er et let bytte ude i den
barske virkelighed.
Den virkelige verden kan være et
barskt sted for patienterne, der bor på
Psykiatrisk Hospital i Risskov, men så
længe de er her bag murene, sker der
dem ikke noget. Og så kan kirken fungere
som et rart tilflugtssted.
På den anden side af gangen overfor
kirken sidder præsten Carsten Clem-
mensen på sit lille kontor, der bugner af
11