/
l
i
t
e
g
a
b
l
i
T
/
0
1
2
8
Det er femten år siden, L.O.C.’s debutalbum udkom. Ti plader og
et hav af livserfaringer senere kan der indimellem virke langt til
rebellen fra Aarhus Vest. I et særligt jubilæumsalbum rejser han nu
tilbage til det postnummer, der senere blev hans varemærke.
Til barndommens betonblokke og ungdommens rastløshed.
Til festerne, fællesskabet og alle lærestregerne.
Tekst Amalie Møller Christensen / Foto Helle Arensbak
24
L
Liam Nygaard O’Connor er en glad, men træt
mand. De granitgrå øjne er blanke af lykke og
søvnmangel. For nylig blev han og kæresten
Christiane Schaumburg-Müller forældre til
lille Constantin. Den 37-årige L.O.C. ligner
mest af alt stadig en gadedreng fra Aarhus V
i sin sorte hættetrøje, jeans med hængerøv,
sort-hvide Nike-sneakers og glimt i øjet, men
siden danskerne første gang hørte ham rappe
om Absinthe og sige ”Undskyld, so” til sin ekskæreste, er han både blevet ædru, forretningsmand og familiefar.
L.O.C. tager efter en længere pause fra
rampelyset nu på en selvbiografisk rejse tilbage
i tiden med opsamlingsalbummet ”Anno
XV”, der indeholder 27 gamle og tre helt nye
numre, og som ledsages af en tilhørende turné
i landets fire største byer. Førstesinglen ”Ti Fod
Høj” er en sang til hans unge jeg og det vestlige
Aarhus, der dannede ramme for hele hans
barndom og ungdom. 8210. Et område, som
senere skulle vise sig at blive en vigtig brik i udformningen af L.O.C.’s kunstneriske identitet.
”Det handler om at fortælle mig selv, at
det hele nok skal gå. Uden at det skal blive
så skide rygklapperagtigt,” fortæller han og
smiler skævt.