DOME OF VISIONS
søgte jeg det flere gange. Og nu besøger
jeg det i Aarhus, hvor det bare er blevet
større,” siger han.
Den nye udgave på Aarhus Havn
hedder Dome of Visions 3.0 og er både
større og bedre end den gamle. Og så
er lokationen i en klasse for sig, i forhold
til den i hovedstaden, mener Dennis
Andersson.
”Placeringen på havnen er fantastisk.
Der er vand hele vejen rundt og en flot
udsigt til Aarhus by. Hvis man går op i
1. sal og kigger omkring, er det som dag
og nat. Der er både industri, beboelse og
stjerner,” fortæller han, mens den pulserende musik i baggrunden tiltager.
FREM TIL 2018
Om Dome of Visions i fremtiden bliver
byens primære samlingspunkt står hen i
det uvisse. Én ting er dog sikker – glaskuplen får fast plads på havnen indtil
2018, hvorefter kommunen overtager
projektet, og domen flyttes til et andet
sted i byen. Og indtil da vil den blive en
vigtig bestanddel af programmet, når
Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i
2017.
Dome of Visions er et organisk lyspunkt i et ellers sterilt havnemiljø.
Et sted, hvor der er en evig puls og evigt
liv, på trods af at hele projektet handler
om midlertidighed. Og et sted, hvor man
hver uge kan få nye oplevelser, erfaring
og viden, der gør én klogere på livet.
Glaskuplen er ikke blot et symbol på
fremtidsvisioner og udvikling. Men også
et symbol på, at vi skal holde fast i hinanden og nyde samværet. Intentionen er
fundamentet, mener Gry Worre Hallberg.
”Dome of Visions skal blive en
stemme for Aarhus, og alle borgere er
inviteret.”
14
Dome of Visions har en bredde på 24
diameter og højde på 10,5 meter.
Grundarealet for bygningen er 450 m².
Arkitekten, som har tegnet bygningen,
er Kristoffer Tejlgaard.
Domen kan både opføres og pilles ned på
cirka 14 dage, og de fleste af bygningens
materialer kan genanvendes.
Det er ikke første gang, at Dome of
Visions er i Aarhus. Fra marts til maj 2013
stod Dome of Visions på Krøyers Plads
i København, hvorefter den fra juni til
oktober samme år stod på Aarhus Havn.
Fra april 2014 til februar 2015 blev domen
flyttet tilbage til København på Søren
Kierkegaards Plads. Og nu er den igen
på Aarhus Havn fra oktober 2016 og
frem til foråret i 2018.
Dome of Visions bliver benyttet til mange
forskellige arrangementer, bl.a. debatter,
musik, film, kultur og konferencer, der
sætter fokus på bæredygtigt byggeri og
byliv.
Har du bud på indhold kan du skrive til:
[email protected]