Aarhus Panorama // marts // 2021 | Page 82

DET ’ FRA AARHUS , IK ’ Å ! Vi sætter fokus på ting , der har rod i byen . Denne gang fortæller vi om Brabrand Sø , et af byens elskede åndehuller , hvor aarhusianere kan skifte by og trafik ud med natur og fuglesang .
Brabrandfjorden
Brabrand Sø er , trods sin længde på 3 kilometer , blot en lille del af , hvad der en gang var en 12 kilometer lang fjord ved navn Brabrandfjorden . Fjorden strakte sig fra landsbydelen Skibby gennem Årslev Engsø og Brabrand Sø til dens udløb ved Åboulevarden . Fjorden blev skabt af istiden for 8000 år siden , og den eksisterede frem til vikingetiden , da den del af fjorden tættest på Aarhus langsomt blev omdannet til Aarhus Å , som vi kender den i dag .
Mere natur til Aarhusianerne Brabrand Sø var svær at tilgå før anlæggelsen af Brabrandstien . Initiativtageren til Brabrandstien var den socialdemokratiske borgmester Svend Unmack Larsen , der i sin tiltrædelsestale i 1945 nævnte Brabrandstien som et vigtigt led i at fremme muligheden for at komme ud i naturen i Aarhus .
Kickstart af økonomien
Efter lange og hårde forhandlinger med arbejdsministeriet , omegnskommunerne og grundejerne blev projektet om at anlægge Brabrandstien skudt i gang i 1950 . Projektet skulle være med til at sætte gang i beskæftigelsen og økonomien efter 2 . verdenskrig . Stien stod færdig i 1956 og løb op i en pris på 3 mio . kr .
Hjem for storken
Området mellem Brabrandstien og søen blev fredet i 1957 for især at beskytte det rige fugleliv omkring søen . Tog man en tur omkring søen i 1950 ’ erne , kunne man blandt andet forvente at møde en stork , der var én af de 30 forskellige fuglearter , der havde hjemme i området .
Til glæde for tusinder
Hvis du går en tur på Brabrandstien , vil du ved Brabrand Rostadion støde på en mindesten , som vil huske dig på , hvem der gjorde projektet muligt . På stenen lyder det ” Sv . Unmack Larsen var borgmester i Århus 1945-1958 og tog initiativ til anlæg af Brabrandstien til glæde for tusinder året rundt ”.
Knallertforbud om søndagen
Det var ikke kun naturelskere og ornitologer , der så potentialet i den nye Brabrandsti . Kort efter stiens indvielse kom der nemlig klager over , at den blev brugt til knallertvæddeløb . Et forbud mod knallerter blev foreslået , men modstand fra omegnskommunerne resulterede i , at forbuddet kun gjaldt om søndagen .

Brabrand Sø

Mange aarhusianere nyder at snøre vandreskoene og gå en rask tur på den 17 kilometer lange Brabrandsti i det naturskønne område omkring Brabrand Sø . Tag med på en tur tilbage i historien , der starter i istiden og slutter som et beskæftigelsesprojekt efter 2 . verdenskrig .
Tekst Kristoffer Jakobsen
58