Aarhus Panorama // marts // 2021 | Page 76

TEMA BÆREDYGTIGHED

Plant et grønt håb i byrummet

Træer skaber grønne byrum og suger forurening ud af luften , og netop den udvikling støtter organisationen Plant et Træ op om . Mød organisationens fundraiser Mette Døssing , der gennem sit arbejde er med til at sikre et grønnere Aarhus .
TEKST Alexander Loft Birkmose FOTO Plant et Træ
Vores hovedformål er at plante træer i fællesskab med børn og med læring for øje . Vi planter bytræer og skoleskove , så engagementet for naturen når ind under huden på børnene . Det skal blive en naturlig del for børnene at interessere sig for træer og på den måde fremavle en kærlighed til naturen .
Det er vigtigt , at der er grønne omgivelser i byerne . Det er sundt for sjælen , og det er godt for miljøet . Grønne byrum er blevet mere moderne , og der er kommet en fælles målsætning fra kommunen om at plante flere træer . Det er godt , for når noget bliver sat i fokus , følger handlekraften automatisk med .
For mange mennesker betyder det meget , at de er omgivet af noget grønt . At man selv kan ønske et træ som borger er en fantastisk måde at give medindflydelse på . Vi kan tydeligt se , at mange borgere ønsker bestemte placering af træer i byrummet . Vores tanke er , at vi glæder flest mulige mennesker ved at lytte til , hvor de ønsker træer . Vi får mange positive tilbagemeldinger fra personer , der bor i de områder , hvor vi har plantet træer , som synes , det er fantastisk , at de nu har noget grønt at kigge på .
Hos Plant et Træ kan vi være med til at sætte fokus på træer og være med til at inddrage borgerne . Ønsker borgere eller virksomheder at give et bidrag , kan de gøre det via Plant et Træ , og så kommer det Aarhus til gode i sidste ende . Alle kan bidrage , og der er ikke noget minimumsbeløb eller nogen binding . Det kan være børn , der har samlet pant ind og gerne vil donere 10 kroner .
Vi laver ofte samarbejder med skoler , hvor eleverne er med til at samle ind . Det viser , hvad helt små børn kan skabe , når de voksne sætter rammerne . Børnene går virkelig op i det og er så stolte , når det lykkes at plante et træ . Vi lærer børnene om træet , og hvorfor det lige netop er den art , vi planter . Lykkes vi med at give engagementet videre , sikrer vi , at næste generation passer godt på naturen .
52