“ I virkeligheden tror jeg bare , at det var tv til tiden forstået på den måde , at der ikke var lignende programmer på det tidspunkt . Det var bare uendeligt langt og uendeligt langsomt , og det var uendeligt nært på en måde , så vi ramte ind i en lomme , længe før badehotellet blev en serie på TV2 , altså om den der nostalgi og længsel efter noget , der var engang .”
“ Vi er jo blevet hinandens livsvidner , fordi vi har set hinanden på alle niveauer af glæde og sorg , og vi rejser sammen som en lille familie . Og så er det jo en gave at få lov til at rejse ud og besøge andre kulturer og være med til at vælte nogle vægge .”
Anne Hjernøe
DET TILFÆLDIGE OG HELDIGE Udover langsomme sommerfornemmelser har Anne Hjernøe og Anders Agger også en forunderlig evne til at være det rette sted på det rette tidspunkt . Som dengang i 2016 hvor de sidder på en amerikansk diner i Montana og spiser hash browns , hvor Anders Agger 20 minutter senere står foran døren til en helt særlig gudstjeneste . Han løfter hænderne op for at skærme for lyset , kigger ind ad vinduet og hvisker :
“ De er derinde .” Han vender sig mod fotografen og fortsætter : “ Jeg går simpelthen derind .” “ Er du seriøs ?” hvisker fotografen tilbage , og i det samme Anders Agger åbner døren , strømmer korog salmesang fra en ellers lukket verden ud i det åbne landskab .
“ Vi er altid enormt planlagte , når vi tager afsted , for ellers kan vi simpelthen ikke nå det , hvis ikke det er planlagt ned til hver halve time nærmest . Og så engang i mellem stikker Anders af og får lov til at smutte to timer , og så ender han i et amish-samfund i Montana ,” fortæller Anne Hjernøe og forklarer :
“ Vi sidder og spiser morgenmad på en diner , møder en hestehandler , selvfølgelig , rigtig cowboy , Anders falder som sædvanlig i snak , og så fortæller hestehandleren , at der tilfældigvis bor amish-folk længere nede ad vejen . Og så hopper Anders i bilen med en fotograf og kører derned og besøger et helt amish-samfund til morgengudstjeneste og morgenmad - det er jo out of this world ,” udbryder hun og slår ud med armene .
” Ja , og jeg har korte bukser på inde til menigheden , det er ikke så godt , men den oplevelse er jo helt vanvittig ,” griner Anders Agger .
Inde til gudstjenesten sidder folk på lange rækker . Mænd med kortklippet pandehår , hvide skjorter , sorte veste sidder i den ene ende af lokalet , mens kvinder med kyser og lange kjoler sidder i den anden . Her lever de et afsondret liv uden biler , iPhones og endda lommeregnere , for de har det med at gøre alt arbejdet for én , og man går jo trods alt i skole for at lære .
Anders Agger taler blandt andet med en 90-årig mand , der nysgerrigt spørger ind til livet i Danmark , inden hans lift , en mørkegrøn hestevogn , ruller op på siden af verandaen . De vinker farvel , og hesten traver langsomt afsted hen ad grusvejen , mens en blå pickup truck suser forbi dem på asfaltvejen , der skærer igen-
24