Aarhus Panorama // marts // 2021 | Page 20

” Det giver mening for mig at dele mine erfaringer , så andre unge kan spejle sig i dem .”
” Mange unge spejler sig konstant i andre unge menneskers liv . Når man hele tiden bliver konfronteret med , hvad alle andre gør , så kan følelsen af at have det rigtige ungdomsliv hurtigt blive udfordret ,” siger Noemi Katznelson .
Derudover beskriver hun også en individualisering i samfundet , der kan bidrage til ensomheden blandt de unge . ” De unge føler , at det er deres eget ansvar , hvis de skal lykkedes med noget socialt . Hvis det så ikke lykkedes , tænker de , at de skal tage sig sammen eller lave om på sig selv .”
Denne individuelle kultur ser Marie Nyegaard også . Ifølge hende betyder det , at mange unge ikke får lov til at indgå i et rummeligt fællesskab . Det er derfor , at det er vigtigt med organisationer som HUSRUM , der kan give unge et trygt fællesskab , mener Marie Nyegaard .
” Ensomheden er et menneskeligt vilkår , som kan ramme alle . Derfor er det vigtigt at tale åbent om det i et trygt forum . Når først vi får italesat ensomheden , kan vi i HUSRUM give de unge nogle redskaber til at øve sig i at række ud og blive mere sociale .”
ERFARINGER KAN INSPIRERE ANDRE For Rasmus Nielsen blev HUSRUM springbrættet til en social hverdag fyldt med fællesskaber . I løbet af sin tid i samtalegruppen hos HUSRUM blev han gode venner med flere af de andre deltagere , som stadig er hans gode venner i dag .
Efter nogle måneder var hans forløb med samtalegruppen ved at være færdigt . Men det betød ikke et farvel til HUSRUM . I stedet valgte Rasmus Nielsen at melde sig som frivillig , så han kunne blive ved med at dele ud af sine erfaringer og hjælpe andre unge på vej .
” Det giver mening for mig at dele mine erfaringer , så andre unge kan spejle sig i dem . Der var en ung , der sagde til mig , at han syntes , at min udvikling var inspirerende . Når jeg hører det , bekræfter det mig i , at jeg kan bruge min historie til noget positivt .”
I dag bor Rasmus Nielsen sammen med sin kæreste og har næsten færdiggjort sit studie . Efter han begyndte i HUSRUM , har han været rundt og besøge mange af de venner , han fik gennem World of Warcraft , som bor verden over .
Selvom han til tider kan mærke et strejf af ensomhed , er hans hverdag i dag fyldt med tætte venskaber .
” Det giver mening for mig at dele mine erfaringer , så andre unge kan spejle sig i dem .”
- Rasmus Nielsen , frivillig hos HUSRUM
20