Aarhus Panorama // marts // 2021 | Page 19

” Vi kan se , at der er nogle unge , som fra en tidlig alder falder udenfor fællesskaberne . Derfor får de heller ikke værktøjerne med til , hvordan man indgår i et fællesskab og møder nye mennesker .”
” Vi kan se , at der er nogle unge , som fra en tidlig alder falder udenfor fællesskaberne . Derfor får de heller ikke værktøjerne med til , hvordan man indgår i et fællesskab og møder nye mennesker .”
- Marie Nygaard , leder af organisationen HUSRUM
ET TRYGT FÆLLESSKAB I dag er Rasmus Nielsen 33 år gammel . Han er langt fra det eneste unge menneske , der har fået ensomheden ind under huden . Sammen med den ældre del af befolkningen er unge mennesker faktisk dem , der oplever at føle sig ensomme oftest . Coronakrisen har ikke hjulpet på denne udvikling , og den seneste måling fra HOPEundersøgelsen lavet af Aarhus BSS viser , at ensomheden blandt unge har nået sit højeste under krisen .
Ifølge Noemi Katznelson , centerog forskningsleder for Center for Ungdomsforskning ved AAU , er der en oplevelse blandt de unge af , at det er hårdt arbejde at indgå i sociale fællesskaber .
” Mange unge oplever , at de skal arbejde hårdt for at blive en del af fællesskabet . Det er ikke bare trygge fællesskaber , hvor de andre accepterer en , som man er . Det kan bidrage til en følelse af at være alene om at skulle kæmpe sig til at blive en del af fællesskabet .”
Denne oplevelse kan Marie Nyegaard genkende hos de unge mennesker , hun møder . Hun er leder af organisationen HUSRUM , der arbejder for at bekæmpe ensomhed blandt unge . Gennem samtalegrupper og sociale aktiviteter prøver HUSRUM at give de unge en hjælpende hånd ud af ensomheden og ind i et trygt fællesskab .
” Vi kan se , at der er nogle unge , som fra en tidlig alder falder udenfor fællesskaberne . Derfor får de heller ikke værktøjerne med til , hvordan man indgår i et fællesskab og møder nye mennesker . Der prøver vi at hjælpe dem ved at være en slags trædesten , så de har en tryg base at øve sig i og begynde at tro på sig selv ,” siger Marie Nyegaard . Da Rasmus Nielsen fik kontakt til HUSRUM i 2017 , endte det med at blive den trygge base , han gik og manglede . Han begyndte i en samtalegruppe med seks andre unge , og pludselig var der nogle unge mennesker , han kunne spejle sig i , og som han turde at tage kontakt til .
” Da jeg startede i HUSRUM , fandt jeg ud af , at jeg godt kunne lide at dele ud af mine erfaringer og høre , hvad de andre i gruppen havde oplevet . Det var et meget trygt forum , som gjorde , at jeg også havde lyst til at række ud til dem uden for samtalegruppen og spørge , om vi skulle lave noget ,” siger han .
ET SELVVALGT FÆNGSEL Det har dog ikke altid været nemt for Rasmus Nielsen at finde unge mennesker at spejle sig i . Gennem de fleste af sine tyvere sad han nemlig indespærret i sin lejlighed helt alene . Den eneste fysiske kontakt , han fik , bestod af et besøg hjem til sin mor og stedfar hver anden weekend .
Ellers gik alle hans timer med World of Warcraft . Det var en verden , han kunne forholde sig til . Her skulle han ikke præstere socialt , og man blev accepteret , så længe man var god til spillet . Og det var Rasmus Nielsen .
Inden for denne verden lykkedes det dog Rasmus Nielsen at blive del af et større fællesskab . Selvom der skulle gå mange år , før de så hinanden i virkeligheden , udviklede Rasmus tætte venskaber med dem , han spillede World of Warcraft med . Mennesker , der også oplevede ensomhed i deres hverdag .
Alligevel ønskede han noget mere af livet . Han ville gerne i gang med sit studie og få nogle gode venner . Men hver gang mislykkedes det . Og hver gang efterlod det ham med følelsen af at være alene om sin ensomhed .
” Det føltes flovt , at jeg ikke kunne finde ud af de sociale spilleregler . Samtidig ser man folk overalt på sociale medier , der er sammen med deres venner . Det forstærkede mit selvbillede af , at jeg ikke kunne finde ud af noget , som alle andre godt kunne ,” siger han .
ENSOMHEDEN BLIVER ET TABU Når unge bliver ramt af ensomhed , vil mange af dem sidde med følelsen af , at det er pinligt , forklarer Noemi Katznelson . Ifølge forskningslederen kan denne tabuisering skyldes en forestilling om ” det rigtige ungdomsliv ”.
19