Aarhus Panorama // marts // 2021 | Page 14

Klokken 08:15
Butikken har været åben i et kvarter , og Jakob Clausen springer ind foran et kamera og råber :
” Godmorgen Aarhus ! Hokus pokus , svigermor i fokus ! For er der noget bedre end at stege hende af ardararrgh …”
Der er gået kluddermor i mundtøjet , og han må trisse ud af kameraet synsfelt igen . Anden gang er munden varmet op . Nu løfter den 26-årige direktør en havtaske op til kameraet og supplerer svigermor-joken med ordene ” havets mørbrad ” og ” limousinefisk ”. Til sidst råber han ” Ja tak !” og hopper væk fra kameraets skydevinkel .
Om lidt skal videoen lægges op til butikkens godt 22 tusinde følgere på Facebook . Det er blevet et af de præg , som Jakob Clausen har sat på foretagendet .
Modsat sin far lå det ikke i kortene , at Jakob Clausen skulle blive fiskehandler . Forsalget om , at den 22-årig mand skulle overtage foretagendet , kom dagen inden , at han skulle til optagelsesprøve på Journalisthøjskolen . Jakob Clausen havde før arbejdet i forretningen og kunne godt lide miljøet og sine kollegaer . Derfor tog det ikke lang tid for ham at tilsidesætte den ene drøm og skabe sig en anden .
" Jeg havde ikke overtaget , hvis ikke min fars navn stod på døren . Han har aldrig påvirket mig til at overtage forretningen , men han skal have lov til se , at alt går , som det skal . Det var ikke et kompromis , og det var heller ikke svært for mig at tage beslutningen ."
" Vi kan rumme meget hernede , og det er dejligt at kunne være der for andre og være vidne til , at de får det bedre . "
- Martin Clausen , butikschef
14