Aarhus Panorama // maj // 2021 | Page 62

TEMA NATUROPLEVELSER
” Når vi bruger den natur , der er tæt på , hvor børnene bor , lærer de at se og bruge nabolaget på en helt anden måde .”
- Marie Olesen , Gellerup naturklubs teamleder
På den måde behøver de ikke tage helt ud i en skov for at få en god naturoplevelse ,” siger Marie Olesen .
IKKE KUN SKOV OG BALLADE Selv om naturklubbens børn kan komme fra alle dele af Gellerup og Tovehøj , har de det til fælles , at de har fået vurderet et behov for at få styrket deres sociale kompetencer . Med det i baghovedet samler de frivillige børnene i en cirkel . ” Er der nogen , som ved , hvad vi skal lave i dag ?” Spørger
Marie Olesen gruppen .
” Nutella ?” spørger drengen med klipklapperne , men trækker det i sig igen , som han og de andre begynder at grine af forslaget .
Dagens program bliver kort remset op , og lige før cirklen opløses stiller de fleste sig med spredte arme og ben , som betyder , at de er glade i dag .
De frivillige kigger rundt på de mange børn , der står med lemmerne strakt så langt til siden , de kan , og de få , som med deres mindre udstrakte kroppe , viser , at de ikke er så glade i dag .
Normalt vil der være otte frivillige til stede i Naturlubben , hvilket giver de voksne mulighed for at kunne trække sig , hvis et barn har brug nogen at snakke med .
” Flere af børnene kender vi gennem flere år og også deres søskende , så de kan snakke med os , hvis de går og tumler med noget ,” siger Marie Olesen . Det har ifølge hende været det sværeste ved ikke at afholde naurklub under corona-nedlukningen .
” Da vi var ude med nogle legepakker til dem , spurgte de os , om vi ikke snart kunne starte igen . Det er dejligt at høre , men vi ved også , at nogle har været i små lejligheder med mange søskende , og det har været hårdt .”
Naturklubben valgte at starte op igen i marts , og selv om det ikke kunne være med det fulde antal frivillige , formår de at holde styr på de små tropper i cirklen .
FÆLLESSKAB OG FORENINGSLIV Da cirklen bryder op , løber et virvar af børnefødder ned til et græsareal , hvor der skal leges ståtrold . Et par drenge bliver tilbage for at hjælpe Emil Ingversen med at tænde bål . Noget , som de ifølge dem selv har prøvet 100 gange før . Eller i hvert fald lige siden de startede i klubben .
Ansigterne fortrækker sig ikke en mine , da gnisterne flyver fra ildstålet i deres hænder og ned på et stykke toiletpapir . Heller ikke da papiret begynder at brænde hos en af drengene .
Det ryger ind til træet på bålstedet , så flammerne kan sprede sig .
” Prøv at gøre det lidt hurtigere ,” siger drengen til en anden , som kæmper med at få gnisterne til at blive til flammer .
Han anstrenger sig og gnider stålet hurtigere mod flinten , så gnisterne står om sig som stjernekastere . Efter lidt tid kommer der ordentlig gang i bålet , og drengene løber succesfulde ned for at lave æggestafet med de andre børn .
Selv om naturklubbens umiddelbare formål er at styrke børnene gennem udendørsaktiviteter , har projektet ifølge Marie Olesen også et andet langsigtet formål :
” Naturklubben er med til at introducere børn og familier til foreningslivet . Børnene kan fortsætte i andre aktiviteter , når de fylder tolv , eller prøve noget nyt , hvis de har lyst til det .”
Da bålet er klar , kaldes der til snobrødsbagning , og vrimlen af børnefødder på græsplænen forvandler sig til en stime med retning mod bålpladsen .
46