Aarhus Panorama // maj // 2021 | Page 60

TEMA NATUROPLEVELSER

Naturklubben giver næring til børns trivsel

Et socialt udviklingsprojekt af Red Barnet hjælper børn med at styrke deres sociale kompetencer gennem naturoplevelser i lokalområdet . Her lærer børn at bruge naturen , skabe fællesskaber og få en forsmag på foreningslivet . Det to år gamle projekt har allerede venteliste og to klubber i Aarhus Kommune .
TEKST Alina Jensen FOTO Ulla Bjulver Andreasen

V

ed Gudrunsvej i Brabrand indrammer to lejlighedskomplekser et aflangt græsareal , en vintertør køkkenhave og en bålplads , hvor en gul plastikbold netop er fløjet forbi en pige .
” Den dårligste i min klasse er bedre end dig !” råber pigen til den dreng , som kastede bolden efter hende .
Selv om der er et kvarter til , at naturklubben i Gellerup starter , er de første børn allerede i godt inde i et spil stikbold .
Børnene løber rundt blandt de frivillige voksne fra Red Barnet og prøver at overtale dem til at være med .
De frivillige må høfligt afslå , for der skal gøres klar til dagens aktiviteter , hvor naturen udgør rammen for et udviklingsprojekt , der skal styrke trivslen og fællesskabet blandt børn ned til 6-årsalderen . Her kan de gå to timer hver tirsdag , indtil de fylder 12 år .
44