LykkeLiga skal med sport som
metode skabe flere oplevelser
for udviklingshæmmede børn og
deres familier. Forældre, aflastere
og søskende er ofte med til træ-
ningen og hepper fra sidelinjen.
på sin aflaster med samme navn, der hol-
der hendes hånd, mens hun løber rundt
på banen. For Sofie Borgvardt Hansen på
9 år kan n’et i Hansen drille, når hun taler.
Hun har Downs syndrom og har været
med til træningen, siden Stavtrup All
Stars begyndte i oktober sidste år. Sofie
Borgvardt Hansen løber hen til bolden,
der triller mod den modsatte ende af
salen. Hver gang hun ser et nyt menneske,
gentager hun remsen.
”Det bedste ved at spille håndbold er
at score mål,” siger Sofie Borgvardt Han-
sen og viser med ti fingre, hvor mange
mål hun engang scorede til en træning.
”Sofie siger kampråbet ti gange dagligt,
helt ude af kontekst. Til håndbold får hun
de succesoplevelser, hun ikke får i skolen,
hvor hun har svært ved at leve op til
kravene,” siger Anette Borgvardt Arentsen.
Flere af børnene er i aflastningsfamilier,
og Sofie Borgvardt Hansen har en aflaster
26 timer om måneden. Det bliver blandt
andet brugt under træning, så hendes
mor kan fokusere på hele holdet.
Koncentrationen svigter
Mikkel Haurum tager tre skridt frem.
Han er sur på målet og sparker til keglen,
så den falder.
”Jeg ville skyde på det andet mål! Jeg
har ikke lyst til at være med mere. Det her
er dumt!” råber han.
Under træningens 60 minutter møder
flere af børnene udfordringer med kon-
centrationen og med at blive på banen.
Mikkel Haurum har tårer i øjnene og
sætter sig ud til sin aflaster på sidelinjen.
”Undskyld, det er bare så svært,” siger han
og tager en slurk af sin drikkedunk.
”Jeg kender ikke nødvendigvis diagno-
serne på børnene, for det er ikke det vig-
tige her. Men det er vigtigt, at vi respekte-
rer de forudsætninger, de kommer med.
Nogen har svært ved store rum, andre har
ved berøring, og nogen har bare brug for
mange pauser,” siger Anette Borgvardt
Arentsen.
LykkeLiga skal give familier med ud-
viklingshæmmede børn mulighed for at
dyrke andet end specialpædagogik, hel-
bredsproblemer og en presset dagligdag.
Her møder forældre også andre forældre,
der har børn med lignende diagnoser og
udfordringer.
To fjollede, røde tomater
Sidsel Pedersen og Camille Aarup kaster
bolde i maven på hinanden og griner.
De er bedste veninder.
”Da vi havde røde træningstrøjer på,
kaldte Sidsel os for tomater. Hun fjoller
tit, når vi spiller håndbold,” griner Camille
Aarup på 9 år.
”Børnene skaber relationer til hinanden
og glæder sig til, at de skal være sammen.
For mange af dem er det jo ikke hver dag,
77