Aarhus Panorama // maj // 2018 | Page 72

”Hver gang jeg tror, jeg har hørt det værste, så kommer der en ny historie, som er endnu værre.” 15.02: Møde med Serapions-ordenen Lidt over tre træder Henrik Wind og Jes- per Løjstrup ind på domkirkekontoret. De er begge logebrødre i Serapions-ordenen, som økonomisk støtter et af Mette Birks mange projekter. Med dette projekt vil Mette Birk gerne kunne hjælpe pårøre- rende til PTSD-ramte. ”Jeg har undersøgt, hvad der egentlig er af tilbud til dem, og der er ikke noget. Du kan gå på Veteranhjemmet, hvis din mand er veteran, og få lidt hjælp, men hvad nu hvis din mand er politibetjent eller brandmand? Der er ikke nogle tilbud til dem,” forklarer Mette Birk. Stillingen som gadepræst ændrer sig hele tiden, og det er derfor også en del af Mette Birks arbejde at mærke efter, hvor hun kan bruges. ”Sådan nogle særlige præstestillinger er meget personbåret, fordi man lægger så meget af sig selv i det. Så det er med at have fingeren på pulsen og mærke efter, hvad er vigtigt, og hvad er interessant at arbejde med i byen lige nu. Hvor giver det mening, at jeg er?” forklarer hun. Men selvom projektet bliver støttet af Serapions-ordenen, får Mette Birk stadig lov til at gøre det på hendes egen måde. Den ene logebror, Henrik Wind fortæller: ”Vi vil bare gerne støtte der, hvor vi er og se, at der kommer noget konkret ud af vores støtte. Vi får et logo på, men ellers har vi ikke nogle krav.” 72