der havde været i Musikhuset og kom herin
d og fik
et glas øl, inden de skulle ud at spise midd
ag i
Jægergårdsgade. Det ville de jo ikke gøre,
hvis der
sad en flok fordrukne banditter herinde,”
siger Lars
Wagtmann Pedersen.
Kommer hinanden ved
Tæt på døren ved baren sidder Knud Fisker
, som
stadig er i arbejdstøjet. Han mener, det
vigtigste er
de mennesker, der kommer på værtshuset
og måske
i mindre grad stedet i sig selv.
”Lars er en god vært. 90 procent af gæst
erne
herinde kender jeg fra Vennelyst. Vi har
fulgt med
Lars derfra og hertil. Det betyder noget,
at man
kender hinanden. Jeg kender endda hele
familien
til nogle af de andre gæster,” siger han.
Sammenholdet er også vigtigt for værte
n selv.
Som ejer sætter man standarden for, hvilke
t slags
sted man gerne vil have, mener han.
”Gæsterne får nogle gode bekendtskaber
og godt
sammenhold i det hele taget. Folk er flinke
til at tage
sig af hinanden. Der kommer også nogle
enlige, som
nok mere kommer for at have noget konta
kt end for
at få en bajer. Jeg tror, man kommer hinan
den mere
ved sådan et sted som her,” siger Lars Wagt
mann
Pedersen.
Han beskriver værtshuse som et stykke
af dansk
kultur og som et andet slags sted end cafée
rne og
barerne langs åen i Aarhus.
”Hvis der er to ledige pladser ved et bord,
kan folk
godt finde på at spørge, om de må sidde
der. Det er
ikke lige alle steder, man gør det,” smile
r han.
Som pladserne bliver fyldt op, og fredagsste
mnin -
gen bliver bedre og bedre, beslutter musik
eren at gå
i gang uden sin makker. Der er fest og hygge
på Bro
Caféen og skidt med, at hele orkesteret
ikke er nået
frem. Snakken går, og øllet flyder til toner
ne i det
blege solskin.
”Det betyder noget, at man
kender hinanden.”
- Knud Fisker, gæst
14