Midt i livets store
beslutninger
Tina Müller er vært på DR’s Madmagasinet og på DR Sporten,
og så er hun vild med Aarhus, glad for sit job og presset af sin
alder. Et pres, der sidste år fik hendes verden til at krakelere
og takke nej, da Danmarks Radio bad hende flytte med DR
Sporten til Aarhus. I hvert fald i første omgang.
Daniel Lingren
Bibi Berge & Christer Rise
Tekst
FOTO
T
ina Müller står i midten af livet
med alt, hvad det indebærer af
karriere, parforhold og livets til tider
umådeligt svære beslutninger at træffe.
Hun er nemlig flyttet til Aarhus.
Det gjorde hun i slutningen af sidste år.
Siden har den 40-årige tv-vært cyklet
fra bopælen på Frederiksbjerg hen til
Dokk1 og taget letbanen op til Danmarks
Radios grå bunker på Oluf Palmes Allé i
Aarhus Nord. Her forbereder hun dagens
live-udsendelse i kyndigt samarbejde
med DR’s resterende sportsredaktion. Her
hænger utallige forskellige fodboldtrøjer
fra loftet i alskens farver: Gule, lilla, sorte.
Der er tv-studie, radiostudie, og rundt
imellem skrivebordene jongleres der
med fodbolde og køres på løbehjul. Og
så arbejdes der selvfølgelig hårdt på at
levere dagens mest aktuelle og relevante
sportsnyheder fra ind- og udland.
Denne dag er der tomt på Danmarks
Radio. Tina Müller har ikke mødt
andre end hendes kollegaer på
sportsredaktionen og sin sminkør, der
placerer hende i, hvad der umiskendeligt
ligner en gammel tandlægestol fra
1970’erne med blåt læderbetræk. Hun
sætter sig på sminkestolen, og det skarpe
lys fra sminkebordets LED-pærer lyser
hende op. Hun skal have lagt dagens
makeup, og håret skal sættes. Det er
mere avanceret, end man kunne tro.
Der er nemlig blevet lavet en såkaldt
”lookbook,” som bestemmer hvilket tøj
og hvilket hår og makeup, Tina Müller må
bruge på fjernsyn. Hun er selv med til at
vælge og sammensætte tøjet til både DR
Sporten og Madmagasinet, men de to
klædeskabe må bestemt ikke forveksles
og blandes sammen.
”Madmagasinet er naboens datter.
Sporten skal være lidt mere fashion og
må larme lidt mere. Hr. og fru Danmark
ville få kaffen galt i halsen, hvis jeg havde
noget af DR Sportens tøj på, mens jeg
lavede Madmagasinet. Det er et helt
andet segment, programmet henvender
sig til,” fortæller Tina M üller.
På DR Sporten må tøjet altså gerne
være lidt kulørt og moderne. Men
makeuppen skal altid være den samme.
Hår og smykker skal aldrig have lov til
at stjæle seernes opmærksomhed fra
Sportens seneste nyheder. Derfor hænger
der aldrig store øreringe eller halskæder
og dingler.
En tur med letbanen
Jørgen Leths velkendte stemme lyder
fra letbanens højtalere. Tina Müller
er halvvejs på ruten fra DR’s grå
betonbunker på Oluf Palmes Allé i Aarhus
Nord mod studiet på Dokk1. I hånden
har hun aftenens manuskript med
dagens sportsresultater. Hun læser, øver
og indprenter dem for sit indre. Den 25
minutter lange tur er et break i en hektisk
arbejdsdag. Men for Tina Müller er det et
break, som hun helst var foruden.
For Tina Müller er turen ikke en
behagelig pause fra jobbet, men
derimod 25 minutter, hvor hun er væk
fra redaktionens nyhedsflow. Væk fra
sportsresultaterne og breaking news, som
hun bør kende til, inden hun går live i
næste udsendelse. For Tina Müller er det
ikke det samme bare at blive briefet om
det seneste nye. Hun vil selv se det.
”Det er mig, der er afsenderen, når
kameraet ruller. Det er mit ansigt, som
folk ser, husker og forbinder med de
nyeste sportsnyheder,” siger Tina Müller.
Når Tina Müller skal fra DR til Dokk1 og
sende de sene sportsnyheder er timing
noget, hun virkelig værdsætter.
37