Aarhus Panorama // maj // 2018 | Page 30

Flugten til et nyt liv For mange danskere er hjemmet en base, sammenhængskraft og noget af det vigtigste, der findes. Et hjem betyder familie, tryghed og kærlighed. Men mange millioner er tvunget til at flygte fra deres hjem og må forsøge at skabe sig et nyt. Amro Salih og Babishayini Raveendran er to unge flygtninge, som har skabt en ny tilværelse i Danmark efter at være fordrevet fra deres hjemlande. Men hverken flugt eller tilvænning er let. Babishayini Raveendran ankom alene til Danmark i 2009 og har siden måttet gennemgå fængslinger, afvisninger, utallige asylcentre og svigt, før hun igen overtog kontrollen over sit eget liv. Amro Salih flygtede fra Syrien med sin familie, men måtte tage rejsen fra Tyrkiet alene for at komme helskinnet frem. Få et levende indblik i ordinære personers ekstraordinære historier, når vi fortæller om to unge personers farefulde flugt til Danmark. Tekst Maria Neergaard Lorentsen // Foto Christoffer Åberg 30