ringsmæssigt , hvis man har fravalgt kød , mener de . For det andet er der stereotypen om , at ” rigtige mænd spiser kød ,” siger Jan Nowak :
” Jeg har oplevet , at folk har gjort lidt grin med , at jeg ikke får mit protein .”
Den fordom kan professor Lotte Holm fra Københavns Universitet , der forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning , sagtens genkende .
” Vores madvaner og – præferencer er kønnede . Der er en lang historisk tradition for , at det at spise kød , særligt det røde , forbindes med det mandige , mens grøntsager og frugt forbindes med det kvindelige . Det er nogle kulturelle symboler , som har ligget i vores madkultur i mange år ,” forklarer hun .
Kønsstereotyper er dog under konstant forandring , og derfor tror Lotte Holm , at billedet vil ændre sig med tiden , ligesom accepten af den veganske livsstil kun vil blive større fremadrettet . Når fordomme om veganere overhovedet eksisterer , skyldes det , at madvaner generelt signalerer , hvem man er som menneske , lyder forklaringen .
” Når man spiser anderledes , er det en måde at markere en afstand mellem sig selv og andre . Og det kan være provokerende . Som veganer kan afvigelsen så være parret med et ideologisk eller fornuftsbaseret standpunkt , og så kan folk blive vrede over , at veganere måske føler sig bedre end andre .”
I praksis kan man som dedikeret veganer komme til at bryde med en række etiketteregler og normer , medmindre hele ens vennekreds følger samme kost , siger Lotte Holm og spørger retorisk : ” Er det for eksempel ok , at man stikker til maden eller medbringer sin egen ?”
Vrede veganere Blandt Karolina Thomsen og Jan Nowaks venner og familie har reaktionerne dog mest af alt været positive . Men parret gør også en dyd ud af hverken at være til besvær , når de er til middag ude , eller prædike om veganervalget .
” Det optimale er selvfølgelig , at vi alle spiser grøntsager , men jeg vil aldrig dømme en ven eller andre på grund af deres madvaner . Man må give slip på den sort-hvide tankegang og lade være med at være en vred veganer ,” griner Jan Nowak .
” Hvis din drøm er , at hele verden skal være veganere , så er det med at råbe meat is murder for mig at se en tåbelig idé ,” tilføjer Karolina Thomsen .
” Du fortæller jo bare folk , at de er forkerte , og det er en virkelig ærgerlig tilgang at have til det .”
Stereotypen om ” den vrede veganer ” er netop en nærliggende fordom , siger professor Lotte Holm :
” Veganere er folk , der tager et valg om deres kost , som nogle vil opfatte som radikalt . Nogen vil måske tro , at de lider alverdens afsavn , og at deres valg derfor er fanatisk . Det er sandsynligvis helt forkert , og opfattelsen vil gå i opløsning i takt med , at der kommer flere veganere til . Men så længe de er et mindretal , eksisterer den opfattelse .”
Mere end bare veganer I Jan Nowak og Karolina Thomsens vennekreds er der både veganere og vegetarer , og af samme grund føler ingen af dem for at blive medlem af enten Dansk Vegetarisk Forening eller Mad med medfølelse .
” Jeg har ikke tænkt , jeg manglede det , men jeg kan godt forstå det , hvis man er helt selv om det . Så kan det være rart at have et sted med likeminded people ” forklarer Karolina Thomsen . Jan Nowak nikker , men tilføjer så : ” Hvis jeg er sammen med nogen , hvor det eneste vi har til fælles er veganisme , kan jeg næsten føle det som om , at min personlighed bliver defineret ud fra , at jeg er veganer . Men det er jo bare et valg , jeg har truffet . Jeg er et meget mere komplekst menneske end det .”
For parret er der ingen tvivl om , at den veganske livsstil for dem vil vare ved . Også fremtidsforsker Birthe Linddal mener , at trenden fortsætter :
” Jeg forventer , der kommer mere af det her . Men også det at være flexitar , hvor man skruer op for det grønne og ned for det animalske , vil vi se mere af .”
Vegansk i Aarhus
• Mikuna på Frederiks Allé 96 er pt . den eneste veganske take away café i byen .
• I Facebook-gruppen ” Det veganske Aarhus ” deles tips til et vegansk liv i Smilets By .
• På bloggen maanebarnet . org kan man finde en guide til Aarhus ’ veganervenlige spiseog indkøbssteder .
TAK Vi sender en stor tak til Gartneriet Marienlyst , som har sponsoreret frugt og grønt til fotograferingen . Det smagte også godt .
58