Fælles om
livet og
naturen
Hos Hertha Levefællesskab bor almindelige mennesker side om side
med udviklingshæmmede voksne personer. Her dyrkes landbrug,
mens de biodynamiske råvarer sælges til lokale butikker i Aarhus.
Der malkes køer, renses korn og høstes afgrøder. Alt sammen i
fællesskabets ånd. Mød gartner Birthe og landmand Lars, der
sammen med levefællesskabets beboere arbejder i harmoni
med naturen.
Foto Steffen T. Nielsen Tekst Alexander Loft Birkmose
Frisk fra jorden
I Herthas landbrug dyrker de
cirka 50 slags grøntsager. Alt
fra kartofler, grønkål, blomkål,
palmekål, porre, rødbeder,
gulerødder til over ti forskellige
slags salater, mens der også
plukkes æbler, jordbær,
hindbær, solbær og ribs.