Lykkelige og en smule vilde
Fra han var 10 til 18 år boede Mikkel Beha
Erichsen i Aarhus. To adresser og tre
skoler nåede han, inden vestenvinden
tog ham med. Tilværelsen som
aarhusianer startede på Bodøvej i den
nordvestlige del af byen. Det var en stor
kontrast for ham, der havde brugt det
sidste halve år på at sejle Stillehavet
rundt med sin far, den landskendte
eventyrer Troels Kløvedal. Mikkel Beha
Erichsens forældre havde dog været skilt,
siden han var et år gammel, så hjemmet
i Aarhus bestod af mor Marianne,
stedfar Peter og to mindre søskende.
Alle var imidlertid gode venner igennem
deres fælles hippiekultur, så det var
helt naturligt, at far Troels kom forbi og
lånte en køje i en måned, når han var på
foredragsturné.
”Pludselig landede jeg på Bodøvej
blandt nogle rødder,” fortæller Mikkel
Beha Erichsen. ”Så skulle jeg finde ud af,
hvad man legede der. Og de lege kunne
ligeså godt hedde ’bræk automaterne op
nede ved købmanden’. Så måtte man jo
lære det.”
Han beskriver sine otte år i Aarhus
som primært lykkelige – og en
smule vilde. Dog forkaster han ordet
”kriminel” som dækkende for sine lyssky
fritidsaktiviteter.
”Vi var bare nogle friske drenge. Nogle
glade, opfindsomme drenge, som syntes,
der godt måtte ske noget,” forklarer han.
”Vi kunne godt lide at køre på knallert, så
vi lånte bare nogle gamle maskiner, som
trængte til at blive fixet lidt – og som
ingen skulle bruge, var vi ret overbeviste
om. Og så blev de bare hentet tilbage af
nogle mænd i uniform.”
Mikkel Beha Erichsens behov for action
var ikke begrænset til fritiden. I skolen
ventede han altid utålmodigt på, at
porten åbnede midt på eftermiddagen.
Og så for han fluks ned på Pustervig eller
Børnenes Jord for at hænge ud. Især da
familien flyttede ned på Østbanetorvet,
fik han et nært forhold til alt det, Aarhus
havde at byde på.
”Midtbyen var vores skolefritidsord-
ning,” uddyber han. ”Jeg elskede den
midtby. Vi kendte alle gaderne, og alle
vennerne boede der. Det var virkelig
vores hjemmebane – den lille landsby i
den store by.”
Hjemmebanen er i dag udvidet til hele
Danmark. Han betegner hverken sig selv
som københavner eller aarhusianer, men
altid dansker. Aarhus har dog alligevel
en helt særlig betydning for Mikkel Beha
Erichsen:
”Jeg har stadig den der ’Hjem til
Aarhus’, og jeg bliver helt blød, når jeg
ankommer med færgen,” beretter han.
”Jeg har mange foredrag i Jylland, så jeg
kommer tit forbi Aarhus. Jeg parkerer
gerne nede på havnen og går en sen
aftentur. Så overnatter jeg i min lille
varevogn, og når jeg så vågner om mor-
genen, kan jeg sidde og kigge ud over
vandet.”
VILDESTE
Det
sted,
jeg har været, er…
… Storebælt, da jeg som
15-årig for første gang
var kaptajn på min egen
båd. Jeg havde købt en
gammel piratjolle og skulle
sejle den fra Faaborg til
Sjællands Odde og så videre
til Aarhus. Jeg var ude i
den vildeste storm, man
kan komme i. Bølgerne
var nok ikke mere end en
meter høje, men jeg sad til
gengæld i en gammel, utæt
piratjolle bygget af træ og
var for første gang alene
ude på de store oceaner.
29