Mit favoritsted
Der gemmer sig masser af steder med
gode fortællinger i Aarhus, som vi ikke
kender til. En spændende aarhusianer
fremviser sit favoritsted i byen og
fortæller om alle de følelser, historier
og minder, der knytter sig til stedet.
HØRHAVEN
Hørhaven ligger i Marselisskoven,
små 6 kilometer fra centrum. Cykelturen
fra centrum til Hørhaven tager kun
cirka 20 minutter.
I Hørhaven er der rig mulighed for
friluftsaktiviteter på det store græs-
areal, der er omkranset af store træer.
Fra området er der også en trappe, der
fører ned til stranden, hvis man trænger
til en dukkert.
bylejlighed, men da hun kom i skoven
kunne hun underholde sig selv i to timer
ved at samle grene. I dag bor vi tæt på
naturen og kan bare sende børnene
ud i haven. Det giver en god tryghed,
også selvom mange forældre måske
foretrækker, at der i dag skal være
måtter under alting. Jeg har en stor
tillid til, at naturen nok skal passe på,
og hvis ikke, lærer børnene også af det.
Børn skal involveres i naturen.
Mange børn ved, hvad en pommes
frites er, mens skræmmende mange
ikke ved, hvor en kartoffel kommer
fra. Man lærer bedst børn naturen at
kende ved at have en begejstring for
den. Ved at bygge nogle ting sam-
men med dem og give dem tillid
til at tumle rundt på egen hånd.
Der er noget legende ved at være
i naturen sammen. Jeg klatrer ofte højt
op i træerne. Legen kommer nemmere
til os, når vi er herude, frem for når vi
sidder i en stue og drikker kaffe. Men
kontrasten fra byen til naturen er også
vigtig. For igennem kontrasten nyder
man det hele meget mere. Byen har
givet mig livet og tætheden. Kun-
sten i at være alene ligger i at kunne
opsøge det selv. Den gode alenehed
opstår, når man kan vælge den til.
Der er tre shelters med tilhørende
bålpladser, og de er placeret med
en smuk udsigt over bugten og
stranden nedenfor.
Ønsker man at benytte et shelter til
en dagstur eller en overnatning, kan de
bookes gratis på Aarhus Kommunes
hjemmeside.
De dybe samtaler er vigtige for mig,
fordi jeg selv har følt en tomhed i starten
af 20’erne. Jeg følte mig egentlig ikke
særlig tæt på de mennesker, jeg havde
i mit liv. Da jeg blev 25 år, holdt jeg en
fødselsdag her i Hørhaven, hvor vi var ni
mennesker. Jeg følte, at det var ker-
nen. Humlen. Det var min store sejr at
mærke, at lige her i naturen var ni men-
nesker, som jeg holder sindssygt meget
af, og som jeg ved kender mig godt.
25