Aarhus Panorama // maj // 2017 | Page 19

Om kærlighed Hvad min kone har lært mig om kvinder ? Ikke et suk ! Det har jeg selv måtte finde ud af . Hvis man omgås kvinder , ser man , at der er en forskel både i psyke og i måden at tænke på . Gennemgående tror jeg , kvinder er mere følelsesbetonede .
I et godt ægteskab skal man være ærlig og give hinanden plads . Hvis man har individuelle interesser , skal der være plads til , at begge parter kan dyrke dem . Og så skal man være god til at tale om tingene og være åben . Der er jo alt for mange mennesker , der bliver skilt efter en seks-syv år , fordi de ikke kan finde ud af det - og de gider heller ikke at gøre en indsats . De realiserer sig selv , og hvis de ikke fungerer , så vil de skilles .
Der har vel været nogle bump hen ad vejen i mit ægteskab . Det er der vel altid . De skal bare ikke få lov til at blive ubestigelige .
Om lykke Jeg ville da gerne have rejst verden rundt , hvis der var mulighed for det . Men det kræver jo en vis økonomi . Man bliver ikke lykkelig af at have penge . Det er de små ting . En forårsdag hvor fuglene synger - det er lykke . Jeg vil da også hellere have et godt helbred , end jeg vil have 10 millioner kroner og så være halvsyg hele tiden .
Om at være aktiv Det er vigtigt at holde sig i gang , hvis man ikke skal gå helt i stå . Jeg spiller tennis i sommerhalvåret og tager til Aarhus i KlostergadeCentrets Klub 60 + hver torsdag . Der er kvinder forment adgang , så vi er 34 mænd . Når vi mødes , får vi en bid mad , og så kommer der en interessant foredragsholder .
” Jeg synes , alle skal prøve at opleve at være gift eller have en partner .”
— Poul Erik Jespersen om at være alene
Om at være alene
Der er ingen mænd , der ringer til en kammerat og siger : ” Jeg har det rigtig skidt , kunne vi ikke mødes ?” Det er ikke noget , du kan lære mænd . Men jeg tror , at mange mænd ville have rigtig godt af at komme ud af døren og forsøge at få kontakt med andre mennesker .
Jeg er venner med nogle af mine gamle kolleger . Nogle spiser jeg sammen med , andre mødes jeg med en gang om året , som regel i august . Så går vi en tur i Mols Bjerge eller ved Vestkysten og slutter gåturen af med frokost .
Jeg synes , alle skal prøve at opleve at være gift eller have en partner - en ægtefælle , en god kammerat , bare en livsledsager , man kan tale med . Der er ingen mennesker , der har godt af at være alene .
19