Aarhus Panorama // maj // 2017 | Page 14

” Der opbygges en helt særlig relation mellem publikum og kunstnere. Det er en meget intim oplevelse.” Maria Christensen og Amalie Christensen Projektledere for Sofar Sounds Aarhus Sluk lige telefonen, tak Som urets visere bevæger sig mod 19.00, strømmer folk ind fra den omkringliggende hovedvej. Gæsterne får først på dagen adressen for arran- gementet, så der er en vis usikkerhed om, hvor mange der dukker op. Der bliver næsten fuldt hus, og arrangørerne er klar til at gå på scenen. Efter en kort introduktion bliver det proklameret, at folk skal slukke deres mobiltelefoner og følge intensivt med, som at sidde under trailers i biografmørket. En efter en bliver de oplyste mobilskærme slukket. Under aftenens fire koncerter sidder publikum eksemplarisk stille, og selv under aftenens rockindslag bevæger publikum sig knapt nok. De er næsten for disciplinerede. ”Det er fedt, at publikum er så interes- serede i musik og er så til stede i nuet. De er åbne for nye indtryk og musikal- ske genrer,” siger Oliver Stewart, der sammen med sit band Samzara er en af aftenens optrædende. Folk kan dog ikke undvære deres rød- glødende smartphones i lommerne, så snart der bliver kaldt til pause. Som en bombe, der er ved at sprænge, bliver de hevet op, når de sidste toner er slået an fra scenekanten, imens andre søger ud mod aftensolen, der er ved at bevæge sig ned bag Brabrandsøens omkringlig- gende skovbrusning. Den danske New York-feeling Som aftensolen går ned på en flot forårsdag, stiger intensiteten i lokalet, 14 der i de sene aftentimers farver for- vandles til en lagerhal fra SoHo i New York med rå paneler, skrabede murer og små lamper, der giver de mørke sofaer lange skygger. Varme fingre flettes. Der er kærlighed i luften og amorinerne kravler fra scenekanten og ned til stoleryggene. Rummet er i løbet af aftenen blevet varmere og varmere på trods af, at solen nu er helt væk. I et håb om nedkøling søger aftenens gæster mod gården, hvor mørket lyses op af glødende cigaretspidser. Duften indenfor er en blanding af parfume og de første forårs- svedende cykelarme blandet med en støvet lugt af lagerhal og kældervarmt musikudstyr. En anderledes aften Aftenen lakker mod enden, og gæsterne har efterhånden mistet pusten efter fire koncerter med artister, som de fleste gæster ikke kendte på forhånd. Blikkene svinger mellem udgangen, musikerne og de varme dåseøl, der har ophobet si