Én ud af mange gange far og søn har
stået på scenen sammen.
”We both try to be
positive and spread good
vibrations. We try to
enjoy life.”
- James Loveless
Det
er juni måned og starten på sommeren i
2008. Varmegraderne har efterhånden indfundet sig i Aarhus’ gader. Den årlige udgave
af SPOT Festival er i fuld gang, og byen summer af musik og liv.
Vi befinder os på spillestedet Filuren, der i
kontrast til de solskinsfyldte gader fremstår
totalt mørkelagt. Det lille, dunkle lokale er
fyldt op til randen med forventningsfulde
tilhørere. The Gypsies skal spille koncert, men
ikke i deres sædvanlige opstilling. Denne aften
gæster James Loveless nemlig også scenen,
hvor han sammen med sin søn skal stå i front.
Det er næsten som om, at sommervarmen udefra trænger ind på det tætpakkede
spillested, og lokalet varmes op. James og
Shaka Loveless indfinder sig på den lille scene
sammen med resten af Gypsies-ensemblet.
Koncerten går stille og roligt i gang. Opbygges
langsomt, sang efter sang. Tempoet stiger, og
det samme gør stemningen blandt publikum.
34
Hip hop og RnB blandes med tonerne fra
James Loveless’ kraftfulde bluesvokal. Et sammensurium af Gypsies og Loveless. Men også
Johnny Cash, The Doors og sågar 50 Cent
bliver spillet på scenen i nye fortolkninger.
Helt klart gennem hele koncerten står det, at
der trækkes tråde til de gamle bluesrødder.
Rødder, som både far og søn holder godt fast i.
Den østjyske amerikaner
James Loveless er født i staten Alabama i
USA. Selvom årene i Danmark efterhånden
tæller over 30, er han fortsat stærkt knyttet
til hjemlandet. Han taler og forstår det danske
sprog til fulde, men er alligevel mest tryg ved
at holde fast i det engelske. Det virker derfor
også helt naturligt for far og søn at jonglere
mellem det danske og engelske sprog, når de
er sammen.
James Loveless er en mand, der har viet det
meste af sit liv til musikken. Soul, disco-funk,
spirituals og gospel tæller blot nogle af de genrer, den østjyske amerikaner har beskæftiget
sig med gennem tiden. Og genre er egentlig
en underordnet sag for ham, så længe sangen
fortæller en god historie.
I hjertet er han dog en ”blues kinda guy”,
det kan han ikke komme udenom. Ligegyldigt hvilken sang, der skal spilles, vil den i
James Loveless’ version blive spillet som en
blues sang.
”I’m going to sing it like a blues. Because
I’m an old guy, and I found out that it is what I
do best. Blues is what I enjoy doing, and blues
is why I’m even singing at all,” fortæller James
Loveless.
Et eksempel på en bluesversionering er af
sønnens egen hitsingle, ”Tomgang”. Den har
James Loveless spillet på forskellige skoler i
Danmark i samarbejde med projektet Levende
Musik i Skolen. I sin originale form læner san-
gen sig vel at mærke mest op ad reggae. Men
med James Loveless ved roret, blev sangen
transformeret til en blues.
Shaka Loveless pointerer over for sin far, at
han aldrig selv har fået hørt bluesudgaven af
”Tomgang”. James Loveless indskyder hurtigt:
”No, I’m still working on my accent. It’s getting better,” griner han.
Da James Loveless bliver spurgt til, om han
stadigvæk er aktiv på musikscenen, svarer han
med et beskedent: ”A bit.” Her er sønnen dog
hurtigt inde for at rette sin far:
”More than a bit,” indvender han med et lille grin. Og det har han ret i. For udover besøg
på diverse folkeskoler har James Loveless for
nylig også spillet en house concert, der netop
indebærer det, navnet beskriver. En koncert,
der finder sted i et privat hjem.
James Loveless var i starten lidt nervøs
for den intime koncertoplevelse. ”People were
going to be sitting right here,” fortæller han
en smule ængsteligt, mens han med hånden
gestikulerer den korte afstand på de 30-40
centimeter, der ville være mellem ham og
publikum. Alligevel kunne han ikke takke nej
til at spille koncerten.
”And it was really hyggelig,” som han selv
udtrykker det.
Et positivt livssyn
Den spirende nervøsitet inden en optræden
er noget, far og søn har tilfælles. Selvom de
begge har stået på scenen utallige gange efterhånden, er nervøsiteten altid en unægtelig
og tilbagevendende følelse, ingen af dem kan
løbe fra.
”I’m nervous every single time,” fortæller
James Loveless. Shaka Loveless istemmer: ”Ja,
der ligner vi hinanden. Men når man så kommer ud på den anden side af en koncert og har
’overlevet’, så er det sgu ret fedt.”
James Loveless er også hurtig til at komme
i tanke om andre punkter, hvor de to ligner
hinanden:
”We have the same outlook on life,” siger han
med et stort smil og fortsætter: ”We both try
to be positive and spread good vibrations. We
try to enjoy life.”
Det karakteristiske smil forvandles til en
latter, som hurtigt og effektivt smitter af på
alle, der er til stede i lokalet. En ting de to i
øvrigt også har tilfælles. Smilet. Men også grinet, selvom Shaka Loveless pointerer, at hans
fars grin er en smule mere gennemtrængende.
”That’s right. And sometimes I just can’t
stop,” når James at sige, før han igen bryder
ud i en hjertevarm latter.
To alen af et stykke
Men lighederne mellem far og søn slutter ikke
her. For i virkeligheden har de to svært ved
at stoppe, da de først kommer i gang med at
snakke om punkter, hvor de ligner hinanden.
”Jeg tror også, vi begge er ret følsomme
væsner,” fortæller Shaka Loveless i en lidt
35