Aarhus Panorama // maj // 2016 | Page 18

De ældre spillere ramler dog stadig sammen med et brag, når træningen for alvor går i gang på de spritnye faciliteter i udkanten af Viby. Tacklingerne er benhårde, og det massive træningsudstyr, alle spillerne bærer, er ikke til for sjov. Ønsket om at ville til tops i National Ligaen stiller krav. Så spillerne lægger sig virkelig i selen. ”Vi vil vinde lige så meget som Bakken Bears.” Sådan lyder udmeldingen fra Peter Friis. Det kan måske virke sært at sammenligne Aarhus Tigers med byens store klubber som AGF og Bakken Bears. Men ambitionsniveauet er det samme, og Aarhus Tigers har 240 spillere, bredt ud over hold i flere aldersgrupper. ”Vi arbejder hårdt på at komme op og blive fast inventar i Mermaid Bowl. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i det, og gør det bedste vi kan. Vi har tidligere tabt en vigtig kamp, fordi vi havde en dårlig dag, og det er den slags, som vi arbejder på at undgå.” Via Aarhus påvej mod NFL Vindermentaliteten og det høje niveau hos Aarhus Tigers er med til at gøre klubben attraktiv for amerikanske spillere med footballdrømmene intakte efter collegekarrieren. For nogen er det et skridt i retningen mod NFL. ”Der er mange spillere, der er interesserede i at komme til Europa for at spille. Nogle for at blive ved med at spille, så længe de kan, og andre for at træne og spille, og på den måde øge chancerne for at komme videre i NFL.” De amerikanske spillere er højt værdsat af både spillere og trænere hos Aarhus Tigers. Spillerne kommer med noget erfaring og viden, de har samlet op i deres karriere i USA. Alt dette skræmmer ikke de danske spillere, snarere tværtimod. ”De er jo som regel rigtig dygtige, så de danske spillere ved, at de skal give sig 100%. De vil ikke stå tilbage for amerikanske spillere, og på den måde er de med til at hæve niveauet for hele klubben.” Succes blandt de unge Det handler dog ikke kun om at vinde Mermaid Bowl og lokke amerikanske kontraktspillere til byen. For Aarhus Tigers tager deres forpligtelser som en dansk sportsklub lige så alvorligt. Klubben tæller totalt set 240 medlemmer, og mange af dem spiller på ungdomsholdene. De yngste spillere i klubben ser op til de ældre. Tigers’ yngste spiller er ni år gammel. Der går lidt tid før de yngste får lov til at deltage i de seriøse kampe i nationalligaen, men det er det, de arbejder for. Født Stone Mountain, Georgia Alder 23 år College Tulane University, New Orleans Position Wide Receiver Selvom de amerikanske klubber spiller på et noget højere niveau end herhjemme, er det ikke nogen hæmsko at tage til Danmark og spille et år. Det har den 23-årige Wide Receiver Justyn Shackleford valgt at gøre. Hvorfor valgte du Aarhus Tigers? ”Jeg så klubben på en hjemmeside, der formidler kontakt mellem spillere og klubber i Europa. Efter vi havde skrevet lidt frem og tilbage, fik jeg indtryk af, at det var en god klub med nogle gode folk.” Skader er uundgsåelige i Amerikansk Fodbold. Trænerstaben og spillerne gør derfor meget for at sikre spillerne. De er særligt på udkig efter dem, der viser tegn på hjernerystelser. Ti hold spiller i ligaen, og i sæsonen, er der ti kampe til hvert hold. Derfra går seks hold videre. Nr. 1 og 2 er sikrede pladser i semifinalerne. De fire andre hold mødes i Wild-Card runden. Til sidst mødes vinderne af semifinalerne i Mermaid Bowl. Hold I LIGAEN Amager Demons • Herlev Rebels • AaB 89ers • Søllerød Gold Diggers • Copenhagen Towers • Triangle Razorbacks • Horsens Stallions • Aarhus Tigers 18 ”Vores yngste spiller er lige nu ni år gammel. Vi har spillere på U10 og helt op til senior. Vi tror på, at hvis vi gør det sjovt at spille fodbold for de yngre spillere, vil de holde fast i sporten længere. Nu dækker vi et stort område, så vi kan sagtens stille et helt hold. Mange af de mindre klubber har måske kun to-tre spillere i de yngre årgange, så når vi er til stævne, går mange af dem sammen, så de kan stille et helt hold. På den måde får de en god oplevelse samtidig med, at de spiller noget fodbold,” forklarer Peter Friis. For amerikansk fodbold har en anden fordel. Der er plads til dem, der ikke nødvendigvis passer til andre sportsgrenes krav om fysik. ”Det er jo fedt, at nogle af de unge, der ikke kan løbe 100 meter på 12 sekunder, også finder en plads herude. Mange af vores spillere må jo gerne være nogle store drenge, og de bliver hjerteligt modtaget af holdkammeraterne. For nogle af vores medlemmer er amerikansk fodbold den første succesoplevelse, de har haft med sport. Samtidig bliver de trænet af nogle virkeligt engagerede trænere, og de bliver en del af det fællesskab, vi har herude. Det giver virkelig noget selvtillid,” siger Peter Friis. Ordentlige tacklinger Amerikansk fodbold er en kontaktsport, og det kan være svært at forhindre skader i at opstå, når to gutter på knap 100 kilo løber sammen. Ligesom i NFL i USA er sikkerhed blevet et vigtigt emne for alle hos Aarhus Tigers. ”Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at vores spillere ikke kommer noget til. Det gælder for alle. På de yngste hold spiller vi for eksempel ikke med Special Teams - spillere, der griber og returnerer bolden, når der er kickoff. Det er i de kaotiske situationer, der er størst risiko for, at der sker skader. Hvis nogen kaster en interception, altså hvor modstanderne griber bolden, ville det normalt give det gribende hold chancen for at score, men her dømmer vi bolden som død. På den måde har man ikke en forsvars- Hvordan er det så at spille i Danmark? ”Det er selvfølgelig anderledes. Hjemme er det træning hver dag. Det er det også for mig herovre, mens de fleste her træner et par gange om ugen. Det er et rigtigt godt niveau, og det er nogle gode kampe. Jeg kan godt lide at være her.” Hvad er planerne så for fremtiden? ”Det prøver jeg på at lade være med at tænke så meget over. Jeg har fået denne her chance for at spille for Tigers, og det er det, jeg fokuser er på lige nu.” Kan du komme til at spille, når du kommer tilbage? ”Ja. Der er mange spillere, der har været i Europa, som spiller i NFL.” Hvad synes du om Aarhus? ”Jeg kan godt lide byen, men jeg har ikke haft så meget tid til at komme ud og se noget, fordi jeg træner så meget.” 19