Aarhus Panorama Maj // 2014 | Page 13

forhåndsoptaget. Derfra gik det i 2003 videre til Livgarden, hvor han var sergent i et år. ”Jeg tænkte over at skulle i krig, men jeg havde ingen forpligtelser over for hverken kone eller kæreste, så jeg syntes bare, at det lød spændende. Og så får man altså et fantastisk sammenhold i hæren”, fortæller Jesper Fredberg om de overvejelser, som gik forud for at blive soldat. Soldaterlivet blev der spændt ben for, da Jesper Fredberg fik en kæreste – Line, som han i dag er gift med – der boede i Aarhus. Derfor foregik de næste to et halvt år på cand. merc.-studiet på Handelshøjskolen i Aarhus. ”Men studiet fangede mig ikke. Jeg havde nogle gode studiekammerater og karaktererne var også gode nok, men jeg brændte ikke for det,” fortæller Jesper Fredberg. Optaget i første hug I stedet søgte han – på opfordring fra nogle tidligere sergentkolleger – ind til politiet og blev optaget i første forsøg. Som nyuddannet betjent blev Jesper Fredberg medlem af politiets særlige bandeenhed i København. En del af fritiden blev brugt som træner for ungdomshold i Brøndby, indtil han vendte hjem til Aarhus. Her handlede det om fodbold og familieforøgelse. Jesper Fredberg blev nemlig far til den nu knap treårige datter Ella Margrethe og cheftræner for AGF’s U19-fodboldhold. En opgave han varetog i tre år indtil juli 2013, hvor han blev assistenttræner for klubbens superligahold og godt et halvt år senere cheftræner. I frisørsalonen lader Alexander saksen hvile et øjeblik og fanger Jesper Fredbergs øjne i spejlet. ”Hvordan bliver man egentlig træner for AGF i så ung en alder?,” spørger Alexander. ”Det gør man med hårdt arbejde og en smule held, for jobbet som træner for AGF er super eftertragtet,” siger Jesper Fredberg en smule tøvende. Møde med svoger Om han fortsætter med at stå i spidsen for AGF næste sæson er uvist, men for tiden tager jobbet et hav af hans timer. ”Men heldigvis når jeg da også at være sammen med familien,” konstaterer Jesper Fredberg. Hans kone bliver dog ikke den første, som får han at se med nyklippet hår. Det får en fodboldspiller æren af. ”Nu skal jeg ud at spise med min svoger Morten ’Duncan’ Rasmussen (angrebsspiller i FC Midtjylland, red.),” siger Jesper Fredberg, da han smutter ud af døren hos Alexander. Et af temaerne for samtalen over maden med svogeren bliver utvivlsomt bold Nyklippet og klar til fodboldsnak. Efter at have fået ny frisure skal AGF-træner Jesper Fredberg mødes med sin svoger, tidligere AGFspiller Morten ’Duncan’ Rasmussen som nu spiller for FC Midtjylland. BRILLER & KONTAKTLINSER ROSENSGADE 16 · 8000 AARHUS C · 86 18 46 45 www.brillegalleriet.dk 13