Aarhus Panorama // juli // 2020 | Page 58

Hun er holdt op med at tælle . Sidst , hun brækkede et ben , var , da hun skulle flyttes over i seng . Det er ikke første gang . I folkeskolen kunne en brækket knogle blive gemt bag få smertestillende og en stærk vilje . I en krop , hvor hvert uheld kan have store konsekvenser , kan ulykken komme ud af det blå . I 2013 betød en glemt sele og en dørkarm i barndomshjemmet , at Marie Laursen fløj ud af kørestolen . Ben , arme , ribben , bækken og nakken brækkede . Seks dage i koma med kraniebrud og hjernerystelse .
” Man lærer at vænne sig til smerte .”

Jeg synes bare , at det er mega sjovt , og jeg gør det bare alligevel , så må jeg tage den brækkede knogle med .
Og det har ikke holdt den 23-årige tilbage . Hun har været på efterskole , højskole og flere af de store festivaler i Danmark . Præcis som mange andre unge i hendes alder , så kalder bylivet med dans og alkohol også . Kørestolen er kridtet og klar , og veninderne er forberedt på at give albuer , hvis der er nogle , der kommer for tæt på . Marie Laursen har flere gange brækket noget , hvis der er en , der er væltet ind i hende . En enkelt gang var det dog hendes egen skyld . En lidt for vild basarm .
” Jeg synes bare , at det er mega sjovt , og jeg gør det bare alligevel , så må jeg tage den brækkede knogle med ,” fortæller Marie Laursen storsmilende og takker sine veninder :
” Det er jo guld værd , at de gider . Jeg kunne ikke uden dem .”

# livsglæde

BEDRING I BEGRÆNSNINGER Men de mange brækkede knogler , en lavere udholdenhed og en krop fyldt med skruer giver nogle begrænsninger . I hendes lille lejlighed på Frederiksbjerg har hun hjælper på til at være arme og ben , hvis noget skal flyttes eller hentes ned fra en høj hylde . Men det sætter ikke en stopper for mine drømme , fortæller hun . Det er mest hverdagsaktiviteter . For eksempel trapper .
” Det føles som en åndssvag begrænsning ,” fortæller Marie Laursen . ” Jeg kan nærmest ikke besøge mine veninder , fordi de bor i lejligheder ,” fortsætter hun .
De kommer i stedet til Marie Laursens lejlighed på Frederiksbjerg . Selvom hun synes , at det er virkelig ærgerligt , at noget så simpelt som trapper skal afholde hende fra at besøge sine veninder , så prøver hun at få det bedste ud af sin situation . Det har hun lært gennem sin opvækst , og det bruger hun blandt andet i sine foredrag . Over 100 af slagsen har hun holdt rundt omkring i Danmark . Det første formål var at nedbryde fordomme
OM KNOGLESKØRHED
• Osteogenesis imperfecta kaldes i daglig tale for medført knogleskørhed , og det er en arvelig mutationssygdom , hvor knogledannelsen er mangelfuld . Det betyder , at knoglerne bliver mere skrøbelige og nemmere brækker .
• Sygdommen medfører også en øget tendens til ryg- og ledproblemer , tandproblemer og hørenedsættelse .
• Der er stor forskel på sværhedsgraden af knogleskørheden fra let til dødelig .
• Omkring 300 mennesker i Danmark lider af sygdommen .
30