hver måned , og hvis der er enighed om et projekt , får grupperne penge til det .
” På et tidspunkt havde vi også kvæg , men det var rigtig hårdt at passe dem om vinteren , fordi der blev meget mudret . Så er det lidt nemmere med hønsene , grisene og gederne , hvor man kan have børnene med ,” siger Lærke Broge Henriksen .
” Så lærer de også , hvor tingene kommer fra ,” tilføjer hun .
” Jeg tror helt klart , der er nogen , der bliver tiltrukket af , at de kan bygge et eller andet usædvanligt hus .”
– Jakob Bønløkke , formand for Andelssamfundet
ET FÆLLES UDGANGSPUNKT De mange initiativer taget i betragtning er det sociale liv i Andelssamfundet ikke blevet til så meget , som man drømte om helt i starten , mener Jakob Bønløkke . Der er heller ikke blevet skabt ligeså mange lokale arbejdspladser , og i modsætning til klassiske kollektiver og bofællesskaber har de fleste bogrupper kun fællesspisning en enkelt gang om ugen – og det endda kun , hvis man har lyst .
Hvad angår klima- og miljøhensyn derimod , er der en generel stor opbakning over hele linjen , og det er en tryghed for Lærke Broge Henriksen .
” Jeg ved ligesom , at der er en fælles baseline , og det er enormt rart . Det er slet ikke et spørgsmål om : skal vi affaldssortere ? Det handler snarere om at konkurrere lidt indbyrdes mellem bogrupperne for at finde frem til en særlig smart måde at gøre det på ,” griner hun og fortsætter :
” Vi vil for eksempel aldrig havne i en situation , hvor naboen sprøjter sin have med gift , hvad jeg ville være helt vildt træt af , og det gør jo bare det hele meget nemmere . Selvom der kan være uenigheder , så er vi temmelig enige om de basale ting . Det kan jeg ind imellem godt glemme ikke er en selvfølge .”
23