Aarhus Panorama // juli // 2020 | Page 38

beboere i bogruppe et måtte bygge et prøvehus – som i dag udgør det ene af de to tårne i fælleshuset Petersborg – for at overbevise om , at projektet var realiserbart .
I løbet af få år blev Andelssamfundet udvidet med ikke kun yderligere bogrupper , men også forskellige former for boligtyper , og i dag består Andelssamfundet således ikke kun af andelsboliger , som navnet ellers indikerer , men også ejer- og lejeboliger .
FRA VESTERBRO TIL HJORTSHØJ 40-årige Lærke Broge Henriksen kommer gående med en sort plastkasse fyldt med squashplanter . Hun når lige at passere Jakob Bønløkke , inden hun drejer hovedet for stille ham et planterelateret spørgsmål . Så fortsætter hun langs marksporet ned i den anden ende .
Til daglig arbejder Lærke Broge Henriksen som selvstændig formidler , hvor hun holder oplæg om økologi og bæredygtighed . For knap ni år siden flyttede hun , hendes mand Søren og deres tre børn , Andrea på 15 , Birk på 11 og Sigrid på 5 , ind i et af Andelssamfundets okkergule rækkehuse . Forud gik nogle år på Vesterbro i København og efterfølgende på Trøjborg i Aarhus .
” Jeg kunne rigtig godt lide at være i byen , men jeg tænkte meget over , hvad der var de bedste betingelser for børnene . For eksempel har jeg aldrig været særlig glad for forurening , og efter vi havde fået vores første barn , havde jeg det mega presset over at gå rundt med den der lille baby inde på Vesterbro ,” siger Lærke Broge Henriksen og tilføjer :
” Jeg kunne også stresse over , at vandet nogle gange smagte af klor . Og da vi flyttede til Aarhus , stod jeg altid og havde det dårligt med ikke at kunne sortere grønt affald .”
I børnenes børnehave var de andre forældre begyndt at snakke om Hjortshøj , og selvom Lærke Broge Henriksen syntes , det lød lidt kedeligt , besluttede hun og hendes mand alligevel at slå et smut forbi den aarhusianske forstad .
” Da vi gik op gennem byen , tænkte jeg , at det mest af alt lignende en søvnig forstad ,” husker hun .
Det var en kold og grå novemberdag , og man kunne ikke se horisonten på grund af tåge .
” Men da vi så kom herop ,” Lærke Broge Henriksen breder armene ud til siden og drejer i overkroppen , ” så tænkte jeg lige med det samme : Her skal vi ud og bo .”
PLADS TIL FORSKELLE Ude foran Lærke Broge Henriksens hus slynger vilde planter sig fra den store plantekasse og op langs væggen . Fra tagrenden dingler en cremefarvet lanterne , og ved siden af den store , grønne kompostbeholder er et brunligt papmachedyr bygget op omkring en bordbuk . En tynd , sort pil stikker op fra dens ryg .
20