Aarhus Panorama // juli // 2020 | Page 31

om folk, der sad i kørestol og vise, at man sagtens kan se anderledes ud og leve et helt almindelig ungdomsliv. Men Marie Laursen opdagede hurtigt, at folk kunne tage noget med hjem. Det gav hende et kæmpe glædesboost, da hun oplevede, at hun kunne inspirere. Det blev starten på noget nyt. Til foredragene ’Sæt turbo på din livsglæde’ og på Instagram begyndte hun at åbne mere op for, hvordan man klarer hverdagens udfordringer. ”Det handler om at få det bedste ud af den situation, som man nu engang står i,” fortæller hun. Marie Laursen udstråler overskud. Både i virkeligheden og på de sociale medier, hvor der ikke bliver fokuseret for meget på brok. Marie Laursen er meget bevidst om, at det er irriterende at høre på. Den der negativitet. Nogle gange er faktum bare, at hun ikke kan ting, og så må hun tage den derfra. Selvom den unge foredragsholder fokuserer på det positive i det svære, så synes hun også, at det er vigtigt at få frem, at positivitet ikke kan være til uden noget negativt. ”Livet er bare svært en gang i mellem. Det er vigtigt for mig at få frem, og det også er okay at synes,” siger Marie Laursen. LIVET DISTRAHERER I videoer og billeder fortæller Marie Laursen om sit liv gennem sin Instagram (@ rullemarie_). Her bliver de sjove, svære og helt almindelige hverdagsudfordringer delt med et smil på læben og en farverig baggrund. Ikke kun fra Marie Laursen, men også hendes familie og veninder, der også får en plads i hendes kulørte liv, hvor dagene ikke bare står til. Men selvom Marie Laursen får meget energi af andre mennesker, så er den fyldte kalender også et bevidst valg. ”Jeg har brugt den der distrahering enormt meget. Jeg har brugt sociale oplevelser til at få tankerne væk fra det, der gør ondt,” erkender hun og fortsætter: ”Men nogle gange så kan man ikke abstrahere fra det, fordi det gør så ondt. Så må man bare erkende det og være i det, så længe det varer.” #rullemarie OM MARIE LAURSEN • Marie Laursen har medvirket i TV2-dokumentarerne ”Pigen med knogler af glas”, ”Glaspigen med Jernviljen – Marie flytter hjemmefra” og DR1-dokumentaren ”Mads, Marie og Kronprinsessen”. • Vinder af publikumsprisen til Optimisternes Awardshow 2019. • Afholdte foredrag ”Rulle- Maries Roadshow” og ”Sæt turbo på din livsglæde”. • Instagram og YouTube: RulleMarie. 31