E n midaldrende mand med malerpletter på jakken sidder foroverbøjet og på hug , mens han omhyggeligt afmåler tres centimeter med en tommestok . For enden af sit måleredskab placerer han spidsen af en planteske og skubber i små rykvise bevægelser lidt jord ind mod sig selv , så der dannes et hul . Sådan fortsætter han langs resten af den mark , som ligger i den nordøstlige del af Hjortshøj , femten kilometer nord for Aarhus , hvor han og godt 30 andre er mødtes for at plante squash og hokkaido .
Marken ligger gemt bag et område , der huser omkring 300 beboere fordelt på otte bogrupper , og som siden 1992 har haft navnet Andelssamfundet . Bogrupperne har navn efter den rækkefølge , de er opstået i , og bogruppe et var således pioner på det projekt , der skulle ende ud i et økologisk , bæredygtigt og socialt lokalsamfund .
55-årige Jakob Bønløkke , der i dag er formand for Andelssamfundet og til daglig arbejder som læge , har boet i et enfamilieshus i bogruppe tre med sin kone og døtre siden 2000 . Han fortæller :
” Oprindeligt var der to store tanker i det . Den ene var at etablere et socialt fællesskab med lokale arbejdspladser og rummelighed til forskellige mennesker , familietyper og indtægter . Den anden var at skabe et landsbyfællesskab omkring økologisk landbrug og – hvad der var meget nyt dengang – økologisk byggeri med lavt energiforbrug og miljøvenlige materialer .”
I slutningen af 1980 ’ erne var bankerne afvisende over for at låne penge til eksperimentelt byggeri , og de kommende
” Hver gang der kommer nye folk til , er der nogen , der får nye ideer . Så jo flere vi bliver , jo flere aktiviteter kommer der til at være .”
– Jakob Bønløkke , formand for Andelssamfundet
19