Erindringer står nemlig stærkest fra den periode af livet, hvor
man er 10-30 år gammel.
Det fortæller neuropsykologisk forsker på Aarhus Universitet,
Marie Kirk.
”Man taler om en erindringspukkel, hvor man husker bedst
fra. Det er altså her, man skal forsøge at grave erindringerne
frem fra,” siger hun.
Husker bedre, når man ser det
Den sorte telefon i stuen har fået en ældre mands opmærk-
somhed.
”Vi var faktisk nogle af de første i vores by, der fik telefon,” siger
Kurt Andersen på 86 år.
Christine Jansen, som nu også er kommet ind i stuen, er beta-
get af, hvor virkelighedstro lejligheden er.
”Man hører jo om, hvordan det var. Men her ser vi det hele.
Det er det, der er så sjovt,” siger hun begejstret.
Henning Lindberg mener ikke, at der er nogen tvivl om, at de
dementramte får erindringer i lejligheden.
Hvert år har Den Gamle By omkring 1500 ældre på besøg, og
han har aldrig oplevet én, der ikke fik en erindring.
Forskning har også vist, at erindringsformidlingen kan virke.
Marie Kirk, som netop har lavet forskning af erindringsfor-
midlingen i Den Gamle By, fortæller at de i undersøgelserne har
kunnet se, at de demente husker bedre under besøget og dagen
efter.
”Erindringsbesøget gør noget ved den selvbiografiske hu-
kommelse hos dementramte fx med Alzheimers. De får flere
erindringer, og erindringer bliver også mere detaljerige efter
besøget,” siger Marie Kirk.
Et andet forskningsprojekt, som Marie Kirk var en del af, viser
også, at når personer med demens får en genstand i hånden fra
de unge år, bliver det nemmere at få erindringerne frem.
”Når de har genstanden, kommer der nogle mere specifikke
oplevelser frem. De husker pludselig meget mere, end hvis de
selv skulle tænke sig frem til det,” siger hun og tilføjer, at den
proces kaldes spontan genkaldelse.
Den spontane genkaldelse er meget mindre krævende for
hjernen. Derfor er der også større sandsynlighed for at få en
erindring på denne måde hos personer med demens. Da de ofte
er svækket på de mentale styringsfunktioner, som ellers styrer
erindringsgenkaldelsen, fortæller hun.
Om Erindringsformidlingen
i Den Gamle By
• Erindringslejligheden åbnede
i 2012. Den var det første spe-
cialindrettede sted til Erindrings-
formidling.
• Henning Lindberg fik i 2016
Nordisk Centrum for Kulturarvs-
pædagogiks pris for arbejdet om
Erindringsformidling.
• Flere andre lande er blevet inspi-
reret af Den Gamle Bys erindrings-
lejlighed blandt andet Sverige,
England, Norge, Ungarn, USA og
Japan.
• Alle genstande i lejligheden stam-
mer fra 50’erne.
• Aarhus Kommune tilbyder gratis
forløb i lejligheden for lokalcen-
trene.
• Om fire år bygger Den Gamle By
lejligheden om, så den i stedet er
fra 60`erne, til den nye generation
af dementramte ældre.
58
Brun sæbe er en genvej til fortiden
Udefra trappeopgangen siver en duft af brun sæbe ind i lejlighe-
den til de besøgende. Der dufter som under en rengøringsdag i
50’erne.
”Det er ikke lige meget, hvad der lugter af i lejligheden. Der
kan sagtens være nogle, der får en erindring fra duften af sæ-
ben,” siger Henning Lindberg og forklarer, at det er derfor, de har
sæbespanden stående.
Det er vigtigt at få stimuleret alle sanserne, hvis man vil sætte
skub i minderne hos personer med demens, fortæller Marie Kirk.
”På grund af den kognitive svækkelse ved demensen, er det
svært selv at hente erindringerne frem. Det hjælper at dufte og
røre ved noget for at få det frem,” siger hun.
Og jo flere sanser, der er i spil, jo bedre er det.
”Så er der flere steder i hjernen, der aktiveres og kan hjælpe
erindringen på vej,” siger Marie Kirk.
En del af samtalen
En klirren af skeer, der har fundet deres vej til kaffekopperne
og en munter snak fylder lokalet, da de ældre sætter sig om
kaffebordet.
Efter at være blevet vist rundt i lejligheden, har samtalen
omkring bordet fået liv. Overalt summer fortællinger, som har
været gemt væk i lang tid.