”Har du lavet sådan noget i hånd-
arbejde?”
Damen holder en sweater frem foran
Christine Jansen på 95 år.
”Kender du det mønster?” spørger hun.
Den ældre dame retter på sine røde
briller og tager stoffet i sine hænder.
”Ja, det gør jeg da! Det var sådan noget,
jeg altid syede til min mor til jul,” udbry-
der hun og fortsætter:
”Og så sagde hun af hjertet tak! Men
jeg ved, hun tænkte: ’Gu faen! Hvad skal
jeg dog bruge den til’,” siger Christine
Jansen og griner, inden hun får vist den
næste genstand frem.
En tikken fra bornholmeruret kan
høres inde fra stuen. Tapetet skriger sine
mønstre ud i rummet, en telefon med
en drejeskive står på bordet, og et Alt for
Damerne i sorthvide farver ligger hen-
kastet på kommoden.
Fra man træder ind i lejligheden, er
man er trådt ind i en anden tid.
Tilbage til ungdommen
Det er onsdag og et hold af ældre perso-
ner med demens er kommet på besøg i
erindringslejligheden. Her skal de i løbet
af de næste par timer, sammen med
personalet i Den Gamle By få erindringer,
som sygdommen ellers spærrer adgan-
gen for.
Det får de gennem en rundvisning i
lejlighedens rum, ved at drikke eftermid-
dagskaffe sammen og synge en fælles-
sang til sidst.
Erindringslejligheden i Den Gamle By
har ligget der siden 2012. Det er et tilbud
til ældre dementramte, som kan komme
på besøg i lejligheden, der er indrettet
som et middelklassehjem i 50’erne.
Henning Lindberg, som er afdelings-
leder på Erindringsformidlingen i Den
Gamle By, fortæller, at lejligheden om-
hyggeligt er indrettet for at få erindrin-
gerne til at flyde.
Små detaljer, som at det mønstrede ta-
pet dækker kablerne på væggene, noget
som, man aldrig ville gøre i dag, er med til
at gøre lejligheden så autentisk, at den får
gang i livshistorierne hos personerne med
demens.
Derudover gør personalet også et for-
arbejde inden. De tilrettelægger besøget
efter dem, der kommer.
Er det en gammel elitesvømmer, læg-
ges badedragten på sengen, og er det en
tidligere præst, sættes biblen frem.
Trods personalets forarbejde, er det
faktisk selve lejligheden, der vækker de
fleste minder.
”Overalt, blot ved at kigge rundt, får
man forskellige impulser, som sender
én tilbage til 50’ernes erindringer,” siger
Henning Lindberg.
Det er ikke uden grund, at lejligheden
er indrettet som i 50’erne. De besøgende
har en alder, hvor de var unge i netop
den periode.
”Man hører jo om,
hvordan det var.
Men her ser vi det
hele. Det er det, der
er så sjovt.”
- Christine Jansen,
95-årige dementramt
57