Aarhus Panorama // juli // 2019 | Page 52

MAD MED MERE Modtagerne af Det Kærlige Måltid er både børnefamilier, hvor en forælder er syg, ældre ægtepar og mennesker, der bor selv. Man kan modtage mad i otte uger, og det er helt gratis. 58-årige Else Nielsen har modtaget måltider hver uge. Hun har lymfekræft og kræft i knoglemarven: ”Lige nu er jeg et sted, hvor jeg ikke fysisk er i stand til at stå og lave mad. Så det er faldet et sted, der er mere tørt end tørt,” siger hun. ”Jeg får en masse vitaminer, og jeg får noget ordentligt frisklavet, varieret mad,” tilføjer Else Nielsen, som oplever, at det giver hende lidt mere energi at modtage måltiderne. ”Der er jo ikke ret meget, man kan gøre selv, hvilket kan være ret frustrerende, men lige her, kan man gøre noget. Det her med, at man lige kan få ro til at finde sine ben igen, det er jo genialt. Det tager tid at få en hverdag bygget op igen, hvor sygdom er en naturlig del af den. Så er det rart, at man ikke skal spekulere på, hvad man skal have til aftensmad og hvordan,” siger Else Nielsen. Else Nielsen er to gange blevet indlagt, mens hun har modtaget mad fra Det Kærlige Måltid. Aftensmad på hospita- let er ikke det samme, fortæller hun, og fremhæver den lille hilsen, der altid følger med måltiderne. ”Det er ganske enkelt omsorg. Vi er mennesker, der er blevet væltet af sygdom, og at opleve den her form for omsorg, uden at den er omklamrende, er et privilegie, synes jeg,” siger Else Nielsen. ”Det tager tid at få en hverdag bygget op igen, hvor sygdom er en naturlig del af den. Så er det rart, at man ikke skal spekulere på, hvad man skal have til aftensmad og hvordan.” - Else Nielsen, kræftpatient For Charlotte Thyberg er det netop, når hun er ude at aflevere, at hun bliver min- det om, hvorfor hun gør det. ”Når jeg er ude at aflevere mad, tænker jeg hver gang ’det er derfor, jeg gør det’,” siger hun, og får tårer i øjnene og tilføjer: ”Det er bare en stor hjælp for dem. Som de siger: ’Du kan give mig 52 chokolade, du kan give mig blomster, men det her giver mening, fordi det er en hjælp i en svær tid’.” siger Charlotte Thyberg, som håber på at kunne hjælpe endnu flere borgere på sigt og sprede Det Kærlige Måltider til andre byer i landet. Klokken nærmer sig 17.30, og det bety- der, at de frivillige ’Kærlige Bude’ snart skal køre ud med mad. På de aflange træborde i Birks køkken er bøtter med mad linet op og sorteret efter husstande. Der dobbelttjekkes, om der er det mad, der skal være til hver modtagerfamilie. Menuer og ugens ernæringstip deles ud og slutteligt det håndskrevne brev. Så pakkes maden ned i tasker, og de frivil- lige har fart på ud til bilerne. Charlotte Thyberg smækker døren på den hvide varevogn, der har Det Kærlige Måltids logo på siden. Hun vinker farvel og smiler – klar til at bringe endnu flere måltider kærlighed ud til nogen, der har brug for det. os med at lave maden, og at vi håber, at modtagerne kommer til at nyde den,” siger Josefine Larsen, og kommer et færdigt kort ned i en kuvert og skriver modtagerens navn på. ”Når man også får en personlig hilsen, hjælper det også mentalt, og jeg tror, du kommer bedre gennem et sygdomsfor- løb”, siger Charlotte Thyberg. Det Kærlige Måltid • Frivilligt drevet non-profit organisation stiftet af Charlotte Thyberg. • Leverede de første måltider i slutningen af januar. • Finansieres af sponsorater, donationer, fonde og samarbejdspartnere. • Holder til i Birks Køkken, Mindet 4, Aarhus Havn. • På detkearligemaaltid.dk kan du læse mere og støtte projektet.