Aarhus Panorama // juli // 2019 | Page 48

I et køkken på Aarhus Havn kok- kerer unge frivillige mad til syge medborgere. Med faste tag og et par blå gummihandsker vender 22-årige Thor Blond små kartofler i en hjemmelavet persillepesto. Til et infomøde i februar om Det Kærlige Måltid kunne han se, at der her var sat gang i et projekt, han ville være en del af. ”Der var en idé her, der allerede havde fået vinger,” siger han. Kartoflerne i pesto er tilbehør til bagt kuller, som leveres til mennesker, der er for syge til selv at købe ind og tilbe- rede mad. Der er fire hovedmåltider og en dessert til hvert familiemedlem. I denne omgang kommer der foruden bagt kuller også sprød kyllingesalat med rugbrødscroutoner, stegt spidskål med ristede kikærter og feta samt vegetarisk bolognese med parmesan og basilikum. Hertil kommer en chokoladekage med rødbede og en nærende jordskokkesuppe til den syge i familien. ”Det er livsbekræftende at være frivillig her. Vi kender alle nogen, der er syge,” siger 22-årige Mie Gerber. EN HJÆLPENDE HÅND I HVERDAGEN I august 2018 sagde 53-årige Charlotte Thyberg sit job op for at starte Det Kær- lige Måltid med inspiration fra ’Ceres Community Project’ i USA. Året forinden tog hun afsted for at undersøge koncep- tet. ”Jeg så et sammenspil af de rigtige elementer. At man giver en masse unge viden om sundhed og ernæring og nye 48 sociale relationer samtidig med, at de hjælper medborgere, der har det svært i en periode,” siger Charlotte Thyberg, som er den første, der prøver kræfter med konceptet udenfor USA, hvor der i dag er 12 afdelinger. ”At se hvor stor en betydning, det havde haft for modtagerne og at opleve glæden hos de unge i køkkenet – det var fantastisk. Så var jeg ikke i tvivl om, at det var det, jeg gerne ville,” tilføjer hun. Charlotte Thybergs mor gik bort i star- ten af 2016, og gennem det sygdomsfor- løb havde Charlotte Thyberg set, hvordan hendes mor havde svært ved at lave mad, men egentlig godt kunne spise, når det blev serveret. Da hun hørte om projek- tet i USA, lød det derfor meningsfuldt i hendes ører.