“
”Jeg var måske ikke
altid den, der blev valgt
først i fodbold, og jeg
havde ikke altid nogen
at lege med, så jeg tror
jeg forstår Sebastians
situation.”
- Troels Johnsen Havtorn, frivillig voksenven
ved Børns Voksenvenner
Trætte men glade efter en lang dag med fodbold og burgere.
Organisationen, der siden 1990 har
sammen sammensat vennepar, har i øje-
blikket over 300 børn, der venter på en
voksenven, og lidt færre frivillige voksne,
der venter på et barn.
SOM SKABT FOR HINANDEN
Troels Johnsen Havtorn og Sebastian
Nore Koudal Frederiksen klikkede mere
eller mindre fra første dag. De synes
begge to, at det er fedt at røre sig, og de
to venner er da også tit på fodboldbanen,
i svømmehallen eller ude og klatre.
Foruden de mange ting, drengene har
til fælles i dag, så peger Troels Johnsen
Havtorn også på, at grunden til, at de
klikker så godt, er at han selv var i en
situation, der lignede Sebastian Nore
Koudal Frederiksens, da han var barn.
”Jeg var måske ikke altid den, der blev
valgt først i fodbold, og jeg havde ikke
altid nogen at lege med, så jeg tror, jeg
forstår Sebastians situation,” siger han.
Det var en af grundene til, at Troels
Johnsen Havtorn meldte sig som frivil-
lig voksenven – han følte, at han havde
noget at give tilbage, at han kunne være
noget for et barn, som han måske selv
manglede i sin egen barndom.
”Jeg er vokset op i en klassisk kerne-
familie, og har aldrig prøvet ikke at have
en mor eller far, men jeg tror, at det, jeg
manglede i min barndom, var en god
ven. Det håber jeg at kunne være for Se-
bastian,” siger Troels Johnsen Havtorn.
KUN ALDEREN TIL FORSKEL
Sebastian Nore Koudal Frederiksen
springer ud af bilen med sin fodbold
under armen. Troels Johnsen Havtorn
følger med ud på parkeringspladsen
foran de mange rækkehuse. De følges
ned ad stien. Sebastian lægger hovedet
på Troels’ arm. Det har været en lang dag
med fodbold og burgere, og nu trænger
de begge til at komme hjem og slappe
lidt af.
De to drenge træder ind ad døren,
hvor Mette Frederiksen står og venter på
dem. Hun har lavet en kop kaffe til Troels
Johnsen Havtorn, men han når næsten
ikke at få taget en tår, før Sebastian Nore
Koudal Frederiksen hiver ham i armen,
fordi han skal se et nyt spil på hans Play-
Station.
Troels Johnsen Havtorn smiler, stiller
koppen med kaffe fra sig og følger med
ind på værelset, hvor de to venner spiller
spil, griner og snakker ligesom et hvilket
som helst andet par kammerater, der gik
i skole sammen. Hvis man ikke kunne se
aldersforskellen på de to drenge, ville det
være svært at vide, at den var der.
16