Aarhus Panorama // juli // 2019 | Page 16

“ ”Jeg var måske ikke altid den, der blev valgt først i fodbold, og jeg havde ikke altid nogen at lege med, så jeg tror jeg forstår Sebastians situation.” - Troels Johnsen Havtorn, frivillig voksenven ved Børns Voksenvenner Trætte men glade efter en lang dag med fodbold og burgere. Organisationen, der siden 1990 har sammen sammensat vennepar, har i øje- blikket over 300 børn, der venter på en voksenven, og lidt færre frivillige voksne, der venter på et barn. SOM SKABT FOR HINANDEN Troels Johnsen Havtorn og Sebastian Nore Koudal Frederiksen klikkede mere eller mindre fra første dag. De synes begge to, at det er fedt at røre sig, og de to venner er da også tit på fodboldbanen, i svømmehallen eller ude og klatre. Foruden de mange ting, drengene har til fælles i dag, så peger Troels Johnsen Havtorn også på, at grunden til, at de klikker så godt, er at han selv var i en situation, der lignede Sebastian Nore Koudal Frederiksens, da han var barn. ”Jeg var måske ikke altid den, der blev valgt først i fodbold, og jeg havde ikke altid nogen at lege med, så jeg tror, jeg forstår Sebastians situation,” siger han. Det var en af grundene til, at Troels Johnsen Havtorn meldte sig som frivil- lig voksenven – han følte, at han havde noget at give tilbage, at han kunne være noget for et barn, som han måske selv manglede i sin egen barndom. ”Jeg er vokset op i en klassisk kerne- familie, og har aldrig prøvet ikke at have en mor eller far, men jeg tror, at det, jeg manglede i min barndom, var en god ven. Det håber jeg at kunne være for Se- bastian,” siger Troels Johnsen Havtorn. KUN ALDEREN TIL FORSKEL Sebastian Nore Koudal Frederiksen springer ud af bilen med sin fodbold under armen. Troels Johnsen Havtorn følger med ud på parkeringspladsen foran de mange rækkehuse. De følges ned ad stien. Sebastian lægger hovedet på Troels’ arm. Det har været en lang dag med fodbold og burgere, og nu trænger de begge til at komme hjem og slappe lidt af. De to drenge træder ind ad døren, hvor Mette Frederiksen står og venter på dem. Hun har lavet en kop kaffe til Troels Johnsen Havtorn, men han når næsten ikke at få taget en tår, før Sebastian Nore Koudal Frederiksen hiver ham i armen, fordi han skal se et nyt spil på hans Play- Station. Troels Johnsen Havtorn smiler, stiller koppen med kaffe fra sig og følger med ind på værelset, hvor de to venner spiller spil, griner og snakker ligesom et hvilket som helst andet par kammerater, der gik i skole sammen. Hvis man ikke kunne se aldersforskellen på de to drenge, ville det være svært at vide, at den var der. 16